Erhvervskonsulenterne fra Erhvervshus Sydjylland hjælper virksomheder i hele Region Syddanmark, og vejleder om de projekt- og finansieringsmuligheder der findes igennem Erhvervshusets støtteordninger.

16. maj 2025
Katrine Skrydstrup

Business Kolding har indgået en aftale med Erhvervshus Sydjylland om, at de én gang om måneden sidder i Pakhuset, hvor de yder gratis sparring og vejledning til din virksomhed.

Det er de to forretningsudviklere, Allan Clausen og Mette Skovgaard Stahl, der har hver deres erfaring med specifikke områder.

Allan har omfattende erfaring inden for økonomistyring og finansiering, samt køb og salg af virksomheder. Erfaringen er hentet gennem en lang erhvervskarriere i internationale projekt- og produktionsvirksomheder – dels som ansat dels som ejerleder.

Allans spidskompetencer omfatter:

  • Kapitalfremskaffelse og økonomistyring
  • Generations- og ejerskifte
  • Varemærke, design (IPR)


Mette har bred erfaring med sparring til organisations- og procesudvikling, herunder optimering af arbejdsgange og -flow med Lean. Hun tilbyder sparring til kompetenceopbygning, lederudvikling, projekthåndtering og -styring samt optimering af virksomhedssystemer (MRP og ISO-systemer).

Derudover er hun stærk på facilitering af strategiforløb med fokus på identifikation af kerneydelser, afdækning af nye forretningsområder og eksekvering af strategien.

Mettes spidskompetencer omfatter:

  • Bæredygtige forretningsmodeller
  • Produktions- og procesoptimering
  • Strategi og grøn omstilling


Sidst vi havde besøg af Allan, havde han taget sin kollega Jørgen Fuglsang Bruun med, for at hjælpe en lokal virksomhed bedst muligt med sparring.

 

Læs mere og book et møde med Allan eller Mette