Business Kolding har gennem mange år holdt Gratis Rådgivning for iværksættere og virksomheder hver torsdag kl. 16 til 18 – og i disse uger ingen undtagelse.
23. marts 2020
Til Gratis Rådgivning kan du booke tid til sparring med en advokat, en revisor, en forretningsudvikler eller en temarådgiver – det gælder også i disse Corona-tider, nu foregår det bare pr. telefon, hvor du bliver ringet op til din bookede rådgivningstid.
Gratis Rådgivning er for alle, der har en god Idé og tænker på at starte egen virksomhed. Er du ude over iværksætterstadiet, men har brug for rådgivning og sparring, er du naturligvis også velkommen. Du kan altid møde en advokat, en revisor og forretningsudvikleren, der kan bidrage til mere grundlæggende forretningsforståelse.