I mandags var Majbritt Lykke Sørensen på vegne af Business Kolding til Student Collaboration Dag i Sønderborg. En messe, hvor virksomheder og TEK studerende mødes.

21. april 2023

Allerede under uddannelsen samarbejder de studerende med erhvervslivet gennem Semesterprojekter, Bachelor-og Specialeprojekter, Virksomhedsorienteret forløb/ In-Company Project, Experts in Teams projekter, Praktik for diplomingeniører eller Studiejobs. Det er også her du kan møde de talenter, som er interesseret i at komme i dialog om det første job som nyuddannet pr. juni 2023. Nederst kan du se hvilke studieretninger, der oftest deltager.

En af de Kolding-virksomheder der deltog er Gram Equipment.

“Vi har selvfølgelig en interesse i at kunne tiltrække talenter lokalt, nationalt som internationalt.”

Lars Frank-Larsen, Gram Equipment

- Vi har selvfølgelig en interesse i at kunne tiltrække talenter lokalt, nationalt som internationalt, forklarer Lars Frank-Larsen, der er HR Business Partner ved Gram Equipment, og derfor var vores deltagelse bundet i et ønske om at brande vores virksomhed overfor en relevant målgruppe.

Gram Equipment har pt. 3 åbne stillinger for studerende i deres Engineering afdeling, så deres deltagelse havde også et konkret rekrutteringsfokus.

Gram Equipment til Student Collaboration Day Sønderborg

- SDU i Sønderborg, som har flere relevante tekniske uddannelsesretninger, ligger kun små 45 min kørsel mod syd, så det var nemt lige at pakke bilen med gode kolleger, roll-ups, stillingsopslag og lidt slik til vores stand, forklarer Lars.

“...vi blev positivt overrasket, og inden vi havde set os om var de 2 timer gået og vi havde været i dialog med godt 75 studerende fra primært Mechnical Engineering, Mechatronics og Electronics studieretningerne.”

Lars Frank-Larsen, Gram Equipment

- Vi blev godt modtaget i det sønderjyske og fik gjort vores stand klar i god tid til mødet med de mange studerende. Det var første gang vi deltog i en messe i Sønderborg, så vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente, men der gik ikke lang tid før at vi blev positivt overrasket, og inden vi havde set os om var de 2 timer gået og vi havde været i dialog med godt 75 studerende fra primært Mechnical Engineering, Mechatronics og Electronics studieretningerne.

- Det er ikke sidste gang vi deltager, og allerede næste uge (d. 25/4-2023) deltager vi i PP dag i Odense, hvor +1000 TEK studerende står klar til at tage imod os. Vi kan varmt anbefale andre lokale virksomheder på udkig efter Engineering profiler i at deltage i de 2 arrangementer som finder sted både forår og efterår.

Gram Equipment har følgende gode råd til andre der vil ud og møde de studerende
  • Sørg for at have medarbejdere med på dagen som har teknisk baggrund (gerne yngre medarbejdere)
  • Sørg for at have et par stillingsopslag med (eksempelvis projekt, praktik eller studiejob), så bliver snakken lidt mere konkret
  • Messen i Sønderborg er ret international, så det er en fordel hvis opslagene er på engelsk og virksomheden er klar til at onboarde ikke dansk-talende medarbejdere
  • Sørg for at have en plan for organisationen ift. at tiltrække, rekruttere, onboarde, udvikle og fastholde de talenter man får ind
Studieretninger
  • Cand.merc.int. (kandidat)
  • Civilingeniør Electronics (bachelor og kandidat)
  • Civilingeniør Engineering, Innovation & Business (bachelor og kandidat)
  • Civilingeniør i Mechanical Engineering (bachelor)
  • Civilingeniør Mechatronics (bachelor og kandidat)
  • Diplomingeniør Electronics
  • Diplomingeniør Mechanical Engineering
  • Diplomingeniør Mechatronics
  • Erhvervsøkonomi, HA - Global Business Relationships (bachelor)
  • Erhvervsøkonomi, HA - Meritforløb
  • Europæiske Studier (bachelor)
  • International erhvervsøkonomi med fremmedsprog (bachelor)

Kunne du tænke dig at deltage i lignende arrangementer eller at høre mere, så er du velkommen til at kontakte:

Tel +45 2459 8187
mls@businesskolding.dk
Erhvervskonsulent

Majbritt Lykke Sørensen