Til november dyster alle Koldings 6. klasser i innovation og entreprenørskab i Projekt Edison, og de træner dermed kompetencer, der er guld værd for enhver virksomhed. Til at gøre dem endnu bedre, har vi brug for dig som dommer.

19. august 2021

Projekt Edison er en sjov og lærerig opfinderkonkurrence, hvor eleverne gennemgår en innovativ læringsproces. Hvert år dyster de danske folkeskoleelever i at få gode idéer, når Fonden for Entreprenørskab inviterer alle 6. klasser til at arbejde med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis.

Dette års tema er ”Klima – hvordan kan du gøre en forskel”, og er blevet til i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

“Klimakrisen kræver handling, og den kræver, at vi tænker anderledes. Derfor er det virkelig fantastisk, at Projekt Edison i år kommer til at handle om klima og entreprenørskab”

Dan Jørgensen, Klima-, Energi- og Forsyningsminister

- Klimakrisen kræver handling, og den kræver, at vi tænker anderledes. Derfor er det virkelig fantastisk, at Projekt Edison i år kommer til at handle om klima og entreprenørskab. Lige nu arbejder politikere og regeringer over hele verden på at finde de gode løsninger, og selv om de er godt på vej, så er det nødvendigt, at vi hele tiden forsøger at få nye idéer og tænke på nye måder. Her tror jeg, at børn og unge kommer til at spille en meget vigtig rolle, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen.

Eleverne arbejder med projektet ude på skolerne, og så samles alle kommunens elever til en festlig og inspirerende kommunefinale på IBC fredag d. 5. november kl. 8.00-13.00. Og det er her du kommer ind i billedet. Business Kolding står hvert år for at rekvirere omkring 45 dommere, der kan deltage på dagen. Opgaven består i at besøge eleverne på deres stande, og høre om deres idé, hvorefter der gives point efter nogle forudbestemte kriterier. Vær forberedt på at møde energiske, passionerede og ikke mindst kreative unge mennesker.

Vil du bruge et par timer på at høre elevernes gode idéer, så kontakt...

Tel +45 6077 6027
tamar@businesskolding.dk
Erhvervs- og Kommunikationskonsulent

Tanja Marek