I går fik medarbejderne hos Business Kolding taget hul på at arbejde dybere med FN's Verdensmål. Alle medarbejdere var samlet til en workshopdag omkring verdensmålene. Hvordan kan vi arbejde med dem i vores organisation – og hvordan kan vi hjælpe virksomhederne i Kolding Kommune med at blive klogere på verdensmålene.
21. januar 2022
Vi fik arbejdet grundigt med verdensmålene og dermed lært dem bedre at kende. Det mest interessante ved forløbet var, at vi IKKE fandt vores verdensmål, men vi fandt ud af, at mange af de ting vi allerede gør i dag, faktisk taler ind i flere af verdensmålene, og at der er mål, som vi kan arbejde videre med – og nye mål vi kan sætte.
Man kan arbejde med verdensmålene på mange måder, men vi tog udgangspunkt i det vi kan, det vi gør og det vi står for som organisation, og derefter forholdt os til om det kan tale ind i verdensmålene. Og det kan rigtig meget af det. Ikke bare i et - men i flere verdensmål. Vi er derfor heller ikke endt med et eller to mål, som vi kan kalde ”vores verdensmål”. I stedet for at gøre verdensmålene i sig selv til omdrejningspunktet for, hvad der kunne have relevans for os og vores omverden, så har vi gjort os selv til omdrejningspunkt for verdensmålene.
Det har været en spændende proces for os. Verdensmålene har i første omgang hjulpet os med at skabe overblik, og på den baggrund kan vi nu starte en ny proces, og definere vores egne mål.
Hvis jeres virksomhed står overfor at skulle kigge ind i verdensmålene, og så tilbyder CO2-Klubben i samarbejde med FN17 Business et forløb, der kan hjælpe med dette.