Allerede en måned før uddeling af erhvervslivets priser kan Business Kolding konstatere, at der på nuværende tidspunkt er solgt 280 af de i alt 380 billetter.
23. januar 2017
Det store Awardshow afholdes først om en måned d. 23. februar på Comwell, og aldrig nogensinde før har der været så stor forhåndsinteresse.
”Vi oplever en stor interesse for at netværke i erhvervslivet. Også vores nytårskur d. 6. januar trak over 500 erhvervsfolk”, fortæller Tommy Langhoff, Adm. Direktør i Business Kolding.
Ved Awardshowet uddeles i alt 4 priser. Årets Virksomhed, Årets Iværksætter, Årets Turismevirksomhed og Årets Initiativpris.
Billetter koster 300 kr. pr. stk og inkluderer udover Awardsshow også en lækker middag. Erhvervsfesten afholdes af Foreningen Business Kolding og Kolding Turistforening, og man skal være medlem af en af foreningerne for at kunne købe billet.
Har du endnu ikke fået fat i en billet, kan du købe den her