Fakta om Majbrit
Majbritt Lykke Sørensen bor i Kolding med sin mand og to børn, men har trådt sine barnesko i Sønderjylland.
Hun er uddannet Cand. Merc. i Styring og ledelse fra Syddansk Universitet i Kolding, dog med et eventyr fra Kutztown University i Pennsylvania, USA. Med i bagagen har hun også en militær lederuddannelsen som Reserveofficer hos Dronningens Artilleriregiment, med funktioner som delingsfører og skydeofficer.
Hun er ivrig sportsudøver og kan hyppigt findes på padel- eller tennisbanen eller bare i løbesko i Koldings gader. Og hun er altid klar på en udfordring! Sporten har også, i tidernes morgen, budt på en enkel selvrealiserende Marathon i Hamborgs mangfoldige stræder og gader – en oplevelse som hun vil opfordre DIG til at gøre hende kunsten efter.
Primære arbejdsopgaver
Majbritt har været hos Business Kolding siden 2007, og er et godt eksempel på hvorledes et studiesamarbejde kan blive til en langvarig relation. I sine mange år hos Business Kolding har hun været en del af alt fra studenteropgaver til udvikling og drift af internationale projekter.
Hovedsagligt arbejder hun dog med erhvervsfremme i bred forstand, hvor hun bl.a. har fokus på:
- IT virksomheder og netværk
- GDPR
- Analyser og statistik
- Erhverv- og studiesamarbejde
- EU projekter
- OPI
Hvad er vigtigt for dig?
Min fornemste opgave hos Business Kolding er, i min optik, at være facilitator, og her mener jeg i god gammel græsk forstand ”at gøre det let”. Vi skal gøre det let for virksomheder at møde andre virksomheder, så de kan drage nytte af hinandens kompetencer og relationer.