StartupBoost blev etableret medio 2018, målet er at få andre til at lykkes med at starte ny virksomhed, og dermed skabe arbejdspladser i Kolding. I øjeblikket er der åbnet for nye investorer, der har lyst til at hjælpe iværksættere på vej.

7. april 2022

Ved opstarten skød Foreningen Business Kolding 2 millioner kroner ind i selskabet, mens en række lokale erhvervsfolk lagde cirka 200.000 kr. hver for at støtte op om de lokale iværksættere.

Investorer inspireres også
- StartupBoost har et fantastisk formål; at hjælpe iværksættere med at realisere deres drøm, fortæller René Piper fra Piper Management, der er investor i StartupBoost. Jeg vil gerne hjælpe iværksættere her i Kolding, det er her mit hjerte er, her jeg er født og opvokset.

“Rigtig mange iværksættere bliver bremset, fordi de ikke kan finansiere deres idé, men her kan vi hjælpe med både økonomi og rådgivning.”

René Piper, Piper Management

 - Rigtig mange iværksættere bliver bremset, fordi de ikke kan finansiere deres idé, men her kan vi hjælpe med både økonomi og rådgivning, fortsætter Renè. Som investor får vi ofte mulighed for, i tillæg til StartupBoost, at investere i case-virksomheden, såfremt iværksætterne ønsker det.

- Som investor bliver man selv inspireret af mødet med iværksætterne. Vi får adgang til deres viden om den nyeste teknologi, vi får nye input om sociale medier, ja en masse ny lærdom, og så møder vi nogle rigtig spændende mennesker.

I starten blev der ydet lån og legater til iværksætterne, men ultimo 2019 besluttede en enig bestyrelse at give mulighed for at investere i lokale iværksættere. Det var der stor interesse i, og derfor blev det besluttet at åbne for en ny investeringsrunde, hvor der kom yderlig fire investorer til.

Styrker egenkapitalen
Startupboost A/S har i dag en ejerandel i seks virksomheder, de har ydet 8 lån og uddelt 3 legater til virksomheder med cvr-nummer i Kolding Kommune.

Selskabet ønsker nu at styrke egenkapitalen til fortsat at kunne gøre en forskel for lokale iværksættere. Derfor er der åbnet for en ny kapitalrunde, hvor flere lokale erhvervsfolk er på vej ind.

- Man får meget ud af at være investor, og jeg kan kun opfordre flere til at komme med, fortæller Frank Birkegaard fra Carecon. Ud over at gøre en forskel for iværksætterne, så giver det også et godt netværk til investormøderne, hvor vi også kan drage nytte af hinandens kompetencer. Vi har også et godt samarbejde med teamet hos Business Kolding.

“Som investor kan vi også give lidt tilbage, af det vi selv har kunnet bruge, mens vi byggede vores virksomheder op.”

Frank Birkegaard, Carecon

 - Som investor kan vi også give lidt tilbage, af det vi selv har kunnet bruge, mens vi byggede vores virksomheder op. Vi har en dyb og bred erfaring, som vi byder ind med. Iværksætterne får en masse viden, og så kan de også teste deres case af over for en investor, og få en thumbs up, for at de er på rette vej.

- vi har selv været iværksættere, og har derfor en stor forståelse for det menneskelige aspekt. Vi ved, at det er en proces, og at der kan være lang vej, og det bakker vi gerne op om, og hjælper godt på vej.

Ønsker du at gøre en forskel for lokale iværksættere, og vil du høre mere om de fordele, der er ved at være med som enten investor eller sponsor, er du velkommen til at kontakte Jørgen Fuglsang Bruun hos Business Kolding.

StartupBoost er altid på udkig efter nye iværksættercases, så er det dig eller en du kender, kan du ligeledes tage fat i Business Kolding for at høre mere.

Kontakt Jørgen eller Morten for mere information om StartupBoost

Tel +45 2342 1550
jfb@businesskolding.dk
Erhvervskonsulent

Jørgen Bruun

Tel +45 9137 3119
mbh@businesskolding.dk
Adm. direktør

Morten Bjørn Hansen