Foreningen Business Kolding og sponsorerne Andersen Partners, BDO og Danske Bank kan nu løfte sløret for alle navne på virksomheder og initiativer, der er nominerede til Award Show 2026.
14. januar 2026
Henrik Nordstrøm Holm
Den 28. januar går det igen løs på Comwell i Kolding, når Foreningen Business Kolding byder op til erhvervsfest med Award Show 2026.
Det betyder tre prisuddelinger, og nu kan Business Kolding og samarbejdspartnerne løfte sløret for alle virksomheder og inititiativer, som er nomineret til de i alt tre eftertragtede priser. En jury har nomineret tre finalister til hver kategori på baggrund de mange indstillinger, som er kommet ind, og så er der en sms-afsteming på selve aftenen.
Foreningen Business Koldings medlemmer kan stemme på deres favoritter, og dem kan du møde her i videoerne:
Årets Iværksætter 2025
Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår. Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Kolding Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.
Årets Initiativ 2025
Årets Initiativpris gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Kolding Kommune og/eller branding af Kolding Kommune.
Årets Virksomhed 2025
Prisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har skabt en positiv udvikling i organisationen/virksomheden, som vil bidrage til væksten i Kolding Kommune.
Prisen som Årets Virksomhed gives til en organisation/virksomhed, som har fokus på innovation, vækst og social ansvarlighed, samt ligeledes en sund økonomi.



