Kolding Kommune ønsker at lave et eftersyn af erhvervsservicen i kommunen, og har hyret konsulentbureaet Pluss til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens virksomheder.
16. juni 2023
I næste uge sender vi derfor en mail til +1400 lokale virksomheder med et link til et spørgeskema, som skal måle virksomhedernes tilfredshed med os her hos Business Kolding.
Vi håber, at du vil afsætte tid til at besvare nogle få spørgsmål om samarbejdet med os, så undersøgelsen bliver så repræsentativ og retvisende, som muligt.
Medarbejdere fra Business Kolding er hvert år i kontakt med mere end 1000 lokale virksomheder. Det kan være igennem 1:1 vejledning og møder, virksomhedsbesøg eller deltagelse i netværk og arrangementer i huset. Vi afholder mere end 100 gratis arrangementer og netværksmøder om året, ofte i samarbejde med virksomheder og organisationer, og har ca. 220 iværksættere igennem vores gratis rådgivningsservice i Pakhuset.
Måske har du deltaget i nogle af vores mange aktiviteter eller mødtes med mig eller mine kollegaer? Så giv dit input til konsulentbureauet i spørgeskemaet, som sendes først i næste uge.
Med venlig hilsen
Morten Bjørn Hansen
Direktør, Business Kolding