Onsdag den 3. november løber Industriens Dag af stablen i Messe C i Fredericia – og du skal med! På Industriens Dag tager vi greb om tidens globale industritrends og dykker ned i morgendagens krav til industrien. Du kan møde andre industrivirksomheder, som deler deres erfaringer og komme i dialog med en masse aktører, der kan understøtte vækst, udvikling og omstilling i din virksomhed.

1. oktober 2021

Industriens Dag bliver kickstartet af Tue Mantoni, bestyrelsesformand, forfatter og tidligere direktør for blandt Triumph Motorcycles og Bang&Olufsen. Der er besøg af Lars Sandal Sørensen, Claus Jensen, Connie Hedegaard, Mads Thimmer, Thomas Hofman-Bang, og en række spændende profiler fra virksomheder som Linak, Velux, Danfoss , PlusPack m.fl.  

I tre temaspor, kan du blive klogere på ny teknologi og robotter i produktionen, du kan høre, hvordan andre virksomheder arbejder med grøn omstilling og digitalisering eller blive inspireret til, hvordan du sikrer dig viden og kompetencer til at stå stærkt i en fremtid, hvor omstilling er nøgleordet.

Om eftermiddagen kan du skræddersy dit eget program, der byder på en masse mindre og korte inspirationsaktiviteter. Kort sagt: Der er noget for enhver virksomhedsleder til Industriens Dag.

Link: www.industriensdag.dk

 

Mød Mantoni, Hedegaard og Sandahl til Industriens Dag
På Industriens Dag kan du blandt andre opleve disse tre inspirerende key note speakere og stemmer i debatten om industrien, velfærdssamfundet og klimaet:  

  • Tue Mantoni, tidligere CEO i Bang & Olufsen og motorcykelgiganten Triumph. I dag er Tue Mantoni gået bestyrelsesvejen og er formand for blandt andet Vækstfonden og Dansk AM Hub. Han har udgivet bogen ”Samfundskontrakten”, som udforsker hvorfor erhvervslivet er så vigtigt for velfærdssamfundet – og hvorfor velfærdssamfundet er så vigtigt for erhvervslivet.
  • Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Som leder af Danmarks største erhvervsorganisation med 18.000 medlemsvirksomheder er Lars Sandahl Sørensen en af erhvervslivets vægtigste stemmer. Både når det handler om industrivirksomhedernes vilkår og udviklingsmuligheder, men også når det handler om erhvervslivets perspektiver på de store samfundsdagsordner som grøn omstilling og bæredygtig vækst, globalisering og konkurrenceevne og adgang til kvalificeret arbejdskraft.  
  • Connie Hedegaard, bestyrelsesformand i Concito – Danmarks Grønne Tænketank. Som afsluttende key note speaker kan du møde Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand i Concito – Danmarks Grønne Tænketank. Som tidligere EU-klimakommissær og tidligere energi- og klimaminister er Connie Hedegaard en stor kapacitet i klima- og bæredygtighedsdebatten, og har et skarpt blik for, hvad det betyder, hvis bæredygtighed og omstilling skal være den nye norm for den danske industri.

Link: www.industriensdag.dk/dagens-program

Skræddersy dit helt eget program til Industriens Dag
Industriens Dag er designet således, at du kan skræddersy dit helt eget dagsprogram alt efter dine interesser og din virksomheds behov.  

Om formiddagen skal du vælge dig ind på et af de tre spor:  

  • Teknologi og Innovation
  • Grøn Omstilling
  • Kompetencer og Arbejdskraft  

Om eftermiddagen kan du browse rundt mellem de mange små inspirations-aktiviteter i området kaldet Vidensarenaen. Her kan du blandt andet blive klogere på, hvordan mindre industrivirksomheder kan byde ind med robotløsninger til industrigiganter som Danfoss, hvordan du kan skabe større supply chain resilience i din virksomhed og hvordan industrien i Trekantområdet i højere grad kan udnytte de stedbundne styrker til nye investeringer, samarbejder og forretningsmodeller.