Verdensmålsprisen 2022 skal uddeles, og du har nu mulighed for at indstille din kandidat.
23. august 2022
Verdensmålsprisen 2022 er sponsoreret af Deloitte Kolding.
Verdensmålsprisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har arbejdet med et eller flere af FN’s 17 verdensmål, og hvor bæredygtighed, klima, social ansvarlighed, cirkulær økonomi mm. er en integreret del af strategien og forretningsgrundlaget i virksomheden.
Indstillingsfrist
Du kan indstille din kandidat til og med tirsdag den 15. november 2022.
Jury
En jury bestående af sponsor af Verdensmålsprisen (Deloitte Kolding), sidste års vinder (Aller Aqua), samt repræsentanter fra Business Koldings Go Green-netværk (Alfix og GreenTec) udvælger 3 nominerede virksomheder, blandt alle indstillede kandidater.
Prisen uddeles d. 23. februar 2023 ved Awardshow'23
Prisen uddeles sammen med Årets Iværksætter 2022, Årets Virksomhed 2022, og Årets Initiativpris 2022.