Under årets Awardshow den 21. februar 2018 kåres Årets Iværksætter 2017, og du har nu mulighed for at indstille din kandidat.

31. oktober 2017

Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår. Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Kolding Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.

Ved udvælgelsen lægges vægt på både personlige og faktuelle kriterier.

  • Personlige: Utraditionel karrierevej – mønsterbryder – mange relationer – overskud til at hjælpe andre – har hjulpet andre til succes – særlig kreativ/innovativ – mod/vedholdenhed.
  • Faktuelle: Vurdering af produktet/ydelsen (Best in class) – udvikling i omsætning – indtjening og antal ansatte – perspektiver for virksomheden – skaber stor værdi for sine kunder.

Dommerpanel
Panelet dannes med repræsentanter fra Koldings iværksættermiljøer, samt repræsentanter fra Fonden og Foreningen Business Koldings bestyrelse.

Prisen uddeles under Awardshow 2018 
Denne pris uddeles under årets Awardshow sammen med Årets Virksomhed 2017, Årets Turisme Virksomhed 2017 og Årets Initiativpris 2017. Awardshowet afholdes umiddelbart efter Foreningen Business Koldings Generalforsamling onsdag den 21. februar 2018.

Indstillingsfristen er overskredet.