I tirsdags kunne Foreningen Business Kolding ENDELIG åbne dørene for et stort foreningsarrangement, hvor omkring 700 gæster var samlet til FIRMAFESTEN, et arrangement for både ledelse og medarbejdere.
7. oktober 2021
For første gang, siden vi i starten af 2020 hørte ord som Corona og Covid19, kunne Foreningen Business Kolding i tirsdags åbne dørene til en helt fantastisk festaften i Sydbank Arena, en aften der bød på masser af snak, grin og netværk. Der blev serveret en lækker tapastallerken for gæsterne, og så blev det trukket lod om en lang række præmier.
På scenen stod Erick Thürmer fra Thürmer Thools og fortalte om den store udvikling der foregår inden for 3D print i disse år, et oplæg der blev krydret med masser af eksempler på, hvordan virksomheder anvender den nye teknologi.
Som et festligt punktum kunne Rune Klan tryllebinde publikum med magi, tricks og trylleri – tilsat en stor portion humor. Imponerende hvordan en bold pludselig er blevet til fire, og hvordan et tov pludselig får fire ender.
TAK FOR SIDST til alle de fantastiske gæster – se galleri med flere billeder her.