Hvis I har færre opgaver grundet Covid-19, er det måske værd at overveje, om det nu er tid til efteruddannelse eller opkvalificering.

12. marts 2021

Kære virksomhedsleder og tillidsrepræsentant på en arbejdsplads i Kolding 

Covid-19 fylder stadig rigtig meget i vores hverdag, og restriktionerne skaber udfordringer for mange af jer ude på virksomhederne. For en del af jer har det betydet nedgang i ordrene og hjemsendelse af medarbejderne – i nogle tilfælde desværre også opsigelse. Andre virksomheder oplever måske ligefrem travlhed og vækst.

Derfor er det måske værd at overveje, om det nu er tid til efteruddannelse eller opkvalificering. 

Alt efter om der blot er brug for et kursus, en reel uddannelse eller at få forbedret it- eller engelskkundskaberne, så findes der nu gode muligheder for dine medarbejdere og kolleger.

Der er også økonomisk støtte at hente, hvad enten det drejer sig om et enkelt kursus eller en ufaglært medarbejder, der ønsker at komme i gang med en erhvervsuddannelse og blive faglært.

Som fagbevægelser, erhvervsorganisation og din lokale kommune, repræsenterer vi forskellige dele af arbejdsmarkedet, og vil derfor rigtig gerne hjælpe med at vejlede omkring, hvordan dine medarbejdere eller kolleger får netop den videreuddannelse eller opkvalificering, de har brug for nu og i fremtiden.

Pjecen nedenfor indeholder:

  • Information om muligheder for dine medarbejdere eller kolleger i forhold til starte i voksenlære eller at blive bedre til læse, skrive, regne, IT eller engelsk via FVU (Forberedende Voksenundervisning)
  • Muligheder for efter- og videreuddannelse der tilbydes hos diverse uddannelsesinstitutioner

Efteruddannelse i Kolding


Pjecen indeholder links til diverse hjemmesider for yderligere information, men du er også meget velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig videre med at afklare mulighederne og planlægge et forløb.

Med venlig hilsen
FH
Business Kolding
Kolding Kommune/Jobcenter Kolding