En lille skare af Business Koldings medlemmer fik et foredrag i særklasse, da der onsdag i sidste uge blev afholdt Spar Nord Grand Prix i Kolding.
3. august 2015
Her var der arrangeret et VIP fordrag med Tour de France rytteren, Jakob Fuglsang, der åbenhjertigt fortalte om både touren, træningen og sit private liv med cykling.
Efter foredraget kunne Business Kolding medlemmer stille spørgsmål til cykelrytteren, og det gav både overraskende svar og et smil på læben.
Jakob Fuglsang bor til dagligt i Luxembourg, men er der sjældent.
- Jeg har ca. 100 løb om året, og derudover er der også rejsedage, samt træningsaktiviteter i både Italien og på Tenerife, fortælte Jakob Fuglsang, der årligt kører 30.000 km på sine cykler. Alene Tour de France giver 4000 km i benene.
Efter foredraget var der cykelløb samt middag i VIP teltet.