Da Louice Spencer for kort tid siden stiftede virksomheden Bagestunder, var det med formålet at gøre det enkelt for børnefamilier at bage flotte kager – og skabe et fællesskab i køkkenet. Uden at vide noget videre om at drive forretning, kastede hun sig ud i projektet – godt hjulpet på vej af en mentor.

24. november 2023
Tanja Marek

Målgruppen for Louises produkter er primært familier med yngre børn.

“Hvis man ikke har så meget viden om at bage eller meget tid i hverdagen, så er det nemt med mine DIY kage-kits...”

Louise Spencer, Bagestunder

- Jeg ville gerne skabe et produkt, der gør det nemt for børnefamilier, at være kreative i køkkenet, så de kan lave mad og bage på den sjove måde, fortæller Louise. Hvis man ikke har så meget viden om at bage eller meget tid i hverdagen, så er det nemt med mine DIY kage-kits, så man ikke skal suse rundt i forskellige butikker og handle ind.

På Louises webshop kan man bestille forskellige kage-kits, der indeholder alt hvad du skal bruge fra skabeloner, forme, krymmel og tørvarer, så du skal bare sørge for købmandsvarer som mælk og æg.

Brug for en mentor

Louise er uddannet ergoterapeut, men er i øjeblikket hjemmegående husmor.

“Jeg fik en god idé, men vidste intet om at drive forretning.”

Louise Spencer, Bagestunder

- Jeg fik en god idé, men vidste intet om at drive forretning, fortæller Louise. Jeg har tidligere arbejdet i en butik med bageudstyr, så jeg kender til produkterne, men alt det andet havde jeg brug for hjælp til.

Annette Møller Terkelsen, der ud over at drive virksomhederne Nord Concepts og den socialøkonomiske fødevarevirksomhed Multifoods, også er mentor hos Business Kolding, trådte til som mentor og har fulgt Louise og Bagestunder i et forløb, der blev igangsat af Business Kolding, til at hjælpe især fødevarevirksomheder godt i gang.

- Jeg havde isæt brug for hjælp til sådan noget som prissætning, fortæller Louise, men også sparring omkring, hvordan jeg ”mærker” kunderne, når nu jeg ikke har kontakten i en fysisk butik, og her kom i vi i fællesskab frem til, at vi skal fortælle de gode historier på især Instagram.

Webshoppen er i luften – giv den et besøg her.

Kunne du også tænke dig en mentor, der kan se på din virksomhed med nye øjne, så kontakt Business Kolding, for at høre mere om muligheden or en mentor i din virksomhed eller læs mere her.

Har du spørgsmål omkring en mentor, kontakt Leendert

Tel +45 9243 7022
leebj@businesskolding.dk
Erhvervskonsulent

Leendert Bjerg