Har du fokus på arbejdet med FN17 Verdensmål og bæredygtig udvikling i virksomheden, så skal du måske med i vores nye netværk?
Hermed inviteres du til opstartsmøde for FN17 netværket. Formålet med netværket er at skabe mulighed for at dele erfaring, drøfte udfordringer og diskutere udvikling med andre virksomheder, som led i at fastholde fokus på arbejdet med Verdensmålene og bæredygtig udvikling i egen virksomhed.
Netværksmøderne kommer til at forløbe således, at de som udgangspunkt afholdes hos en af netværkets medlemsvirksomheder, mens Business Kolding Go Green står for det praktiske. Foruden erfarings- og vidensdeling mellem virksomhederne, vil der også indimellem være mulighed for at invitere en udefrakommende oplægsholder til at sige noget om et bestemt tema.
Vi mødes 4 gange om året. Denne første gang er et frokostmøde på Restaurant Marinaen, Skamlingvejen 5, 6000 Kolding, hvor Rikke Therkildsen bl.a. vil holde oplæg om "Kommunikation af bæredygtig business" og gennemgå en kvikguide til virksomhederne bæredygtighedsrapport.
Velkomst, kort bordet rundt og frokost
v/ Lise Daldorph
Kommunikation af bæredygtig business
v/ Rikke Therkildsen, FN17 Business
Sådan kommunikerer vi bæredygtighed
Mads fra GreenTec og Kenneth fra StoryLoft fortæller deres case
Data og dokumentation – en kvikguide til din virksomheds bæredygtighedsrapport
v/ Rikke Therkildsen, FN17 Business
Netværk og spørgsmål
Tak for i dag