Tekstforfatterens hemmelige tricks til aldrig at løbe tør for ideer til din content marketing og altid skrive bedre end konkurrenten
På content marketing workshoppen med tekstforfatter Vibeke Storm-Frandsen får du opskriften på, hvordan du altid kan finde på relevant indhold og emner at skrive om, så du altid sender relevante og professionelle tekster ud.
Vibeke giver dig også en helt særlig måde, der sikrer dig, at dine tekster og dit indhold altid er bedre end konkurrenterne - ikke kun når det gælder placeringer på Google, men også når det kommer til budskab og faglighed.
Efter oplægget er der mulighed for netværk og for at stille spørgsmål til Vibeke Storm-Frandsen.
Du får også en lille "dessert" med hjem i form af et eksemplar af Vibeke Storm-Frandsens bog "Rå Ord".
Oplægsholderen
Vibeke Storm-Frandsen er indehaver, tekstforfatter og digital rådgiver hos Bureau by Storm.
Bureau by Storm hjælper mindre virksomheder, der er utilfredse med deres digitale markedsføring, og som enten ikke har tid eller evnerne til at lave indhold, der får dem til at præsentere sig digitalt lige så professionelle og kompetente, som de i virkeligheden er.
Marketing á la Carte
Marketing á la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I elleve serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.
Når du deltager på et af arrangementerne på menukortet, får du en invitation til Marketing á la Cartes LinkedIn-gruppe.
Her vil vores dygtige oplægsholdere og spændende cases komme med ekstra ingredienser til din marketinggryde, og du får mulighed for online sparring med et fællesskab af andre marketinginteresserede.
Marketing á la Carte præsenteres i samarbejde med projekt MEDSTRØM, der er finansieret af EU's Socialfond og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse.
NB! Der er maks. plads til 25 deltagere på denne workshop.