Foreningen Business Kolding inviterer medlemmer med gæster til BusinessBar d. 27. oktober i Orangeriet i AL Passagen. Masser af uformelt netværk, hygge og lidt godt til ganen.

Når Foreningen Business Kolding holder BusinessBar d. 27. oktober skal vi besøge et sted, der i høj grad er vant til at have gæster. Vi er lige midt i Koldings gågadesystem, hvor der findes en lille oase – nemlig AL Passagen, hvor flere barer, caféer og restaurationer holder til.

Vi skal mødes i Orangeriet i AL Passagen, hvor Morten Strøh vil tage imod og fortælle lidt om stedet, og om hans store engagement i Kolding. Ud over Orangeriet ejer og driver han også The Mokka Café, Vinbaren, Restaurant Johansens, Marinaen, Kål & Co, Street Food Kolding og Circus Gin.

Til BusinessBar samler vi virksomhederne i uformelle rammer og med fokus på netværk på tværs. Her møder du andre erhvervsfolk, som måske kan blive din næste samarbejdspartner eller kunde… eller måske en du kan sparre med, om muligheder og hverdagens udfordringer.

Som medlem af Foreningen Business Kolding er du velkommen til, at invitere gæster med, så de kan få en forsmag på det stærke erhvervsnetværk som vi tilbyder. Du er også velkommen, hvis du overvejer et medlemskab, men gerne vil vide mere om Foreningen Business Kolding, hvad vi kan gøre for dig og møde nogle af de andre medlemsvirksomheder.

Program (Husk tøj efter vejret – der kan være lidt køligt i Orangeriet i oktober måned)
15:00

Ankomst i Orangeriet

15:10

Velkommen
v. Lise Daldorph, Business Kolding og Morten Strøh

15:20

Netværk og hygge
Lidt til ganen og masser af netværk 

17:00

Tak for i dag!

Tilmelding

Ja, jeg accepterer betingelserne.

Håndtering af persondata i Business Kolding

Ved tilmelding, accepterer du samtidig, at Business Kolding (dataansvarlig) behandler dine indtastede data i tråd med persondataloven, og på nedenstående betingelser:

  • Dine indtastede oplysninger overføres og gemmes i Business Koldings interne IT-systemer
  • Oplysningerne indsamles og behandles ifm. arrangementshåndtering og efterfølgende erhvervsservice til den pågældende virksomhed
  • Oplysningerne gemmes i min. 5 år efter arrangementet, jfr. gældende lovgivning, herunder regnskabsloven
  • Eventuelle deltagerlister (navn og virksomhed) kan distribueres til arrangementets deltagere, samt oplægsholdere
  • Ved nogle arrangementer vil der blive taget billeder og video, som bruges ifm. medie- og presseomtale, og på Business Koldings hjemmeside og sociale medier
  • Oplysningerne behandles udelukkende af medarbejderne hos Business Kolding og videresælges ikke til tredjepart
  • Du har iflg. persondataforordningen ret til indsigt, sletning eller blokering af registrerede data eller indsigelse, og berigtigelse af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen
  • Du kan klage over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet

Læs mere om Business Koldings persondatapolitik eller kontakt Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding. Tlf. 76 33 21 11, info@businesskolding.dk.

Ja, jeg vil gerne modtage nyheder og arrangementer.

27. oktober 2022
kl. 15:00 - 17:00
Orangeriet
A L Passagen 5
6000 Kolding
0
Lise Daldorph
lidal@businesskolding.dk
+45 2924 5934
OBS: Der er et begrænset antal pladser og tilmelding er først til mølle!