Sidste år slog vi Danmarksrekord i antallet af deltagere i Projekt Edison – det skal vi gerne gentage i år. 970 elever er tilmeldt dette års Projekt Edison, hvor 6. og 7. klasses elever dyster i innovation og entreprenørskab, og træner dermed kompetencer der er guld værd for virksomhederne. Til at gøre eleverne endnu bedre, har vi brug for dig som dommer.

Projekt Edison er en sjov og lærerig opfinderkonkurrence, hvor eleverne gennemgår en innovativ læringsproces. Dette års tema er ”Vi skaber energi”, og er blevet til i samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Klima- Energi og Forsyningsministeriet.

Dommere til Kommunemesterskabet
3. november kl. 8.00-13.00
IBC
Skamlingvejen 32
6000 Kolding

Vi skal bruge mere end 40 dommere, som kan hjælpe med at bedømme elevernes projekter i tidsrummet mellem 8.00 og 13.00.

Vi starter med et dommerbrief, så du er godt klædt på til opgaven. Opgaven består i at besøge eleverne på deres stande, og høre om deres idé, hvorefter der gives point efter nogle forudbestemte kriterier: idé/koncept, tema, proces, pitch og fra idé til virkelighed.

Det kræver ikke andre forudsætninger, end at du synes, det er spændende at opleve børnenes innovative løsninger på samfundets store og små problemer.

Dommere til Pitchtræning
10. november kl. 11.30-14.00
Pakhuset, Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

10 hold fra Kolding Kommune går videre til landsfinalen. Men inden da skal holdene klædes godt på. Det bliver de med en pitchdag, hvor de starter på IBC, hvor de får hjælp til at forbedre deres udstilling og præsentation.

Kl. 11.30 serverer vi sandwich i Pakhuset, hvorefter eleverne ad to omgange skal pitche foran et dommerpanel. Dertil skal vi bruge 6-8 dommere.

Vær forberedt på at møde energiske, passionerede og ikke mindst kreative unge mennesker.

For mere information, kontakt Tanja

Tel +45 6077 6027
tamar@businesskolding.dk
Erhvervs- og kommunikationskonsulent

Tanja Marek

03. november 2023 08:00 -
10. november 2023 14:00
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Tanja Marek
tamar@businesskolding.dk
+45 6077 6027