Implementering af intelligente teknologier allerede fra første spadestik. Kom og hør, hvordan Beckhoff Automation insisterer på at tænke bygningens livscyklus og energieffektivitet ind fra starten, og se hvordan de bruger deres bygning som et levende showroom for fremtidens digitale løsninger.
Hvordan kan man indtænke automatiserede løsninger i en bygning? Hvilke digitale trends og tendenser kommer til at vinde frem i byggeriet? Og hvad kræver det af måden vi samarbejder på?
Beckhoff Automation leverer universelle og brancheuafhængige styrings- og automatiseringsløsninger. Derfor var der ingen tvivl om, at deres nye domicil i Kolding skulle være fuld af smarte digitale løsninger - og som bygherre på projektet havde de muligheden for at planlægge og implementere automatiseringsløsninger allerede i byggefasen.
Du får en eftermiddag, der byder på inspirerende oplæg, praktiske erfaringer fra Beckhoff og deres hovedentreprenør JN Gruppen samt en rundvisning, hvor du kan opleve løsningerne i aktion.
Velkomst og netværk
Hvordan Erhvervshus Sydjylland styrker digitaliseringen i byggebranchen v/ Flemming Grønskov, Erhvervshus Sydjylland
BUILD 4.0 – Nye teknologier og trends til digitaliserede byggerier v/ Kristian Bork, We Build Denmark
Beckhoff’s automatiseringsproces i byggefasen v/ Michael Nielsen, Beckhoff Automation
JN Gruppens samarbejde med Beckhoff om automatisering v/ Henrik Nielsen, JN Gruppen
Rundvisning og netværk
Tak for i dag
Om oplægsholderne:
Michael Nielsen, adm. direktør hos Beckhoff Automation, deler erfaringer med at tænke automatisering ind allerede i byggefasen og skabelsen af deres intelligente domicil.
Henrik Nielsen, fra JN Gruppen, fortæller om samarbejdet med Beckhoff som hovedentreprenør og udfordringerne ved at implementere digitale løsninger.
Kristian Bork, fra We Build Denmark, introducerer BUILD 4.0 og de nyeste teknologier og trends inden for digitaliserede byggerier.
Flemming Grønskov, Forretningsudvikler hos Erhvervshus Sydjylland fortæller om erhvervshusets arbejde med digitalisering og automatisering.