Kongeservice
Nyhed

Helt nyt koncept på vej: Skal løfte kundeoplevelsen for erhvervslivet rundt om i kommunen

Henrik Nordstrøm Holm

af Henrik Nordstrøm Holm

23. oktober 2026

Del denne siden

Et nyt praksisnært forløb skal give butikker og andre virksomheder redskaber til bedre service, stærkere kunderelationer og større synlighed. Fra januar 2027 kan lokale virksomheder blive en del af Kongeservice.

En bedre oplevelse - både for kunder og for butiksejere. 

Det er udgangspunktet for det nye koncept kaldet Kongeservice, som Business Kolding lancerer i 2027. Indsatsen henvender sig til erhvervsdrivende med kontakt til kunder, gæster eller borgere i hele Kolding Kommune.

Det gælder blandt andet butikker, caféer, restauranter, hoteller, oplevelsessteder, frisører, klinikker og andre servicevirksomheder.

"Mange virksomheder leverer allerede god service hver dag. Med Kongeservice vil vi give dem nye redskaber til at arbejde mere bevidst med kundeoplevelsen og omsætte gode intentioner til konkrete handlinger", siger Brian Kaslund, forretningsudvikler hos Business Kolding.

Brian Kaslund, der er forretningsudvikler og har særligt fokus på service-virksomhederne, glæder sig til at tage Kongeservice-initiativet i brug.
Brian Kaslund, der er forretningsudvikler og har særligt fokus på service-virksomhederne, glæder sig til at tage Kongeservice-initiativet i brug.

Fire moduler med afsæt i hverdagen

Kongeservice fungerer både ved, at kunderne kan give butikkerne en bedømmelse, når de ser Kongeservice-logoet, og ved, at konceptet er et salgs uddannelsesforløb for de erhvervsdrivende. 

For virksomhederne begynder konceptet nemlig med fire morgenmoduler fra januar til april 2027.

Deltagerne arbejder blandt andet med kunderejsen, kundetyper, købsadfærd, nonverbal kommunikation, AI og digital synlighed.

Undervisningen tager afsæt i deltagernes egne oplevelser. Virksomhederne skal derfor ikke udarbejde lange rapporter, men medbringe konkrete situationer og afprøve mindre forbedringer mellem modulerne.

Det kan eksempelvis være en tydeligere velkomst, bedre rådgivning, en enklere digital besked eller en ny måde at håndtere ventetid på.

"Det skal kunne mærkes ude i virksomhederne. Deltagerne skal gå hjem med få, brugbare greb, som de kan teste med det samme. Selv små forbedringer i kunderejsen kan gøre en reel forskel for den samlede oplevelse", siger Brian Kaslund.

Kongeservice fungerer både ved, at kunderne kan give butikkerne en bedømmelse, når de ser Kongeservice-logoet, og ved, at konceptet er et salgs uddannelsesforløb for de erhvervsdrivende.   For virksomhederne begynder konceptet nemlig med fire morgenmoduler fra januar til april 2027.  Deltagerne arbejder blandt andet med kunderejsen, kundetyper, købsadfærd, nonverbal kommunikation, AI og digital synlighed.
Kongeservice fungerer både ved, at kunderne kan give butikkerne en bedømmelse, når de ser Kongeservice-logoet, og ved, at konceptet er et salgs uddannelsesforløb for de erhvervsdrivende.  For virksomhederne begynder konceptet nemlig med fire morgenmoduler fra januar til april 2027. Deltagerne arbejder blandt andet med kunderejsen, kundetyper, købsadfærd, nonverbal kommunikation, AI og digital synlighed.

Kunderne fortæller om den gode service

Fra 1. maj 2027 åbner den fælles kampagne. Her kan kunder, gæster og borgere via en QR-kode dele deres oplevelser om et sted eller en medarbejder, som har leveret en særlig serviceoplevelse.

Kongeservice bliver dog ikke en popularitetskonkurrence. Det afgørende er ikke alene antallet af delinger, men kvaliteten og troværdigheden i historierne. 

Når Kongeservice 2027 afsluttes i december, samles der op på alle de mange fortællinger fra kunderne, og så kåres der afslutningsvist en samlet vinder for hele året. 

Kundernes historier og feedback giver samtidig virksomhederne viden om, hvad kunderne bemærker og husker. Med kundens tilladelse kan stærke historier også bruges i deltagernes og projektets kommunikation.

"Vi vil både gøre den gode service synlig og skabe læring. Kundernes fortællinger kan vise virksomhederne, hvor de gør en forskel, og hvor oplevelsen kan løftes yderligere. Derfor er prisen afslutningen på årets arbejde, men ikke hele formålet", siger Brian Kaslund.

Virksomhederne, som følger undervisnings-modulerne og holder sammen på arbejdet internt. Andre medarbejdere kan deltage, når temaet er relevant. Modulerne afholdes klokken 7.30-9.30 hos Business Kolding i Pakhuset.

Vil du høre mere om konceptet?

Baggrund Brian Kaslund

Brian Kaslund

Forretningsudvikler

bk@businesskolding.dk

+45 2383 5308

Læs mere og tilmeld din virksomhed her:

Kongeservice

Kongeservice - styrk jeres service og vind kundernes hjerter