Detailværket er et gratis netværk for detailbutikker i Kolding Kommune, hvor formålet er at inspirere butikkerne til at styrke salg, kundeforståelse og kundeoplevelse. Netværket mødes cirka fire gange om året – typisk om morgenen før åbningstid eller om aftenen efter lukketid.
Kære Detailværk
Tak for en god morgen i Detailværket i torsdags – og tak til alle jer, der mødte op, deltog aktivt og bidrog med input, spørgsmål og gode idéer.
Vi havde en tæt dagsorden med fokus på både sommerens aktiviteter, efterårets planer, afspærringer i bymidten, samarbejdsmuligheder, Grand Prix/MGP og ikke mindst præsentationen af Konge Service.
I kan se præsentationen fra dagen her.
Siden sidst: Sommerliv, byliv og mange besøgende
På mødet blev der samlet op på juni, juli og august, hvor der har været mange arrangementer, mange turister og masser af liv og stemning i Kolding.
Der blev blandt andet talt om Sommerliv i Kolding – Byen blomstrer, hvor bymidten er blevet pakket ind i ny grafik, som bygger videre på udtrykket fra Majmarked og sommerudsmykningen. Målet er at skabe en tydeligere rød tråd i både markedsføring og fortællingen om Kolding.
Der blev også samlet op på Majmarked, som trods regnbyger trak mange mennesker til byen. Flere butikker meldte om gode salgstal, og flere havde lavet ekstra aktiviteter som lykkehjul og popcorn. Restauratørerne oplevede også mange spisende gæster.
Efteråret: Kolding for Kids og flere aktiviteter
Der blev også præsenteret tanker for efterårets kampagner.
Kampagnen har to ben:
Destinationens kampagne, der er målrettet turister.
Koldings lokale kampagne, der er målrettet borgere i byen.
Den lokale kampagne bliver lavet i samarbejde med Kolding Guiden og samler arrangementer på en landingpage på koldingguiden.dk. Byens aktører får mulighed for at melde aktiviteter ind – særligt aktiviteter for børn og børnefamilier i alderen 0-15 år.
Kolding for Kids udvides desuden med arrangementer fra natur, miljø og vand samt idræts- og fritidsområdet, så der bliver flere og bredere tilbud.
Kolding Kulturnat 2026
På mødet blev der også kigget frem mod Kolding Kulturnat 2026, som markerer sit 30-års jubilæum fredag den 28. august 2026 kl. 16.00-24.00.
Kulturnatten beskrives som et kulturelt perlebryllup med forventet 35.000-50.000 gæster i Kolding Bymidte og over 150 aktiviteter fra foreninger, virksomheder, kulturaktører og institutioner.
Blandt jubilæumshøjdepunkterne er æresporte, plakatwalk, optog, udstilling og perlebryllupsaktiviteter i bymidten.
Aktiviteter, afspærringer og pullertsystemet
Der blev også givet en status på aktiviteter og afspærringer i bymidten samt en opdatering på pullertsystemet. Her blev der blandt andet talt om, hvordan systemet har fungeret indtil nu, og hvilke udfordringer der fortsat er i hverdagen. Formålet er at sikre en bymidte, der både fungerer for butikker, gæster, leverandører og arrangementer. Undermødet kom der frem der er en del udfordringer med (El-)cykler, Løbehjul med mere. Man blev ening om at nedsætte et mindre udvalg til at drøfte næste skridt med Alexander Kokholm fra Kommunen
KIF Fodbold: Muligt samarbejde med byen
KIF Fodbold deltog på mødet og præsenterede et ønske om at skabe et tættere samarbejde med byens aktører. Dialogen handlede om, hvordan fodbold, byliv og detail kan bindes stærkere sammen, så aktiviteter omkring klubben også kan skabe værdi og synlighed for butikker, spisesteder og øvrige aktører i Kolding.
Der var opbakning til at arbejde videre med mulighederne, og næste skridt er at nedsætte en mindre arbejdsgruppe, som kan konkretisere idéer, samarbejdsformer og eventuelle aktiviteter, sammen med Michael Flyvholm Kommerciel Chef
Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KIF Fodbold, Detailværket/byens aktører og relevante samarbejdspartnere.
Arbejdsgruppen skal undersøge konkrete samarbejdsmuligheder mellem KIF Fodbold og byen.
Der arbejdes videre med idéer, der kan skabe mere synlighed, kundestrømme og fælles aktiviteter i Kolding. Status og eventuelle forslag kan tages med på et kommende møde i Detailværket.
Grand Prix og MGP i Kolding
En vigtig del af mødet handlede om de muligheder, der ligger i forbindelse med Grand Prix og MGP.
Der blev præsenteret en Grand Prix-pulje, hvor ansøgningsfristen er 7. september. Der kan søges op til 20.000 kr., og der er krav om medfinansiering. Aktiviteten skal have offentlig adgang. aktivietDer blev også arbejdet med idéer til aktiviteter, fx: idéer fra mødet
Musik i bymidten MGP-fester og Dansk Melodigrandprix-fester Sangaften - syng med
Kreative aktiviteter, for eksempel hårpynt eller MGP-pynt Ansigtsmaling, Musikquiz, Foredrag
Grand Prix-drinks, Silent disco, Grand Prix-outfits i butikkerne, Grand Prix-kager og m.m.
Aktivitetsudvalget under Detailværket arbejder videre på dette
Konge Service: En fælles indsats for værtskab og service
Brian Kaslund fra Kongeservice præsenterede Konge Service – en ny fælles indsats, der skal gøre god service mere synlig i Kolding Kommune.
Konge Service er ikke kun en pris, men et fælles lokalt projekt med fokus på værtskab, nærvær, kvalitet og stolthed. Projektet består blandt andet af en synlig lokal kampagne, Konge Service Akademiet samt kunde- og borgernomineringer.
Formålet er at skabe mere synlighed, en stærkere servicekultur, kundeinvolvering og kompetenceløft. Deltagende virksomheder får materialer, logo, QR-kode og mulighed for lokal omtale, mens kunder og borgere kan nominere de serviceoplevelser, de husker.
Konge Service Akademiet består af fire moduler:
Salg, service og kunderejse
Nonverbal kommunikation
Emotionelle kundetyper og købsadfærd
AI og digital synlighed
Tidsplanen er, at programmet offentliggøres den 22. oktober 2026, undervisningen foregår fra januar til april 2027, konkurrencen løber fra maj til december 2027, og vinderen kåres i januar 2028.
Næste møde
Næste møde i Detailværket er:
Torsdag den 22. oktober 2026 til et Morgenmøde hos Tobbers
Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Tak for denne gang
Tak til alle oplægsholdere og deltagere for en god morgen med masser af energi, input og idéer.
Vi glæder os til at se jer igen til næste møde – og til at arbejde videre med fælles synlighed, stærke kundeoplevelser og endnu mere liv i Kolding.
Med venlig hilsen
Detailværket / Business Kolding