Mentorordning - få en erfaren sparringspartner

Mentorer der er klar til at hjælpe

Business Koldings mentorordning er for iværksættere og ejerledere i Kolding Kommune, der ønsker kvalificeret sparring fra erfarne virksomhedsledere. Mentorerne stiller frivilligt deres viden, erfaring og netværk til rådighed og kan hjælpe dig med at få mere klarhed, fokus og retning i din virksomhed.

Mentorforløbet er gratis og bliver matchet ud fra dine behov, din virksomhed og de kompetencer, der er relevante for dig.

Kontakt

Leendert Bjerg

Erhvervskonsulent

Leendert Bjerg

Hvad er en mentor og hvad kan en mentor hjælpe med?

En mentor er en neutral sparringspartner, som ikke er en del af din daglige virksomhed. Mentoren har solid erfaring, et stærkt netværk og lyst til at lytte, udfordre og dele viden.

Mentoren giver ikke færdige svar, men hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål, se nye muligheder og træffe bedre beslutninger. Sparringen tager udgangspunkt i mentorens egne erfaringer og din konkrete situation som iværksætter eller ejerleder.

En mentor kan hjælpe dig med at skabe overblik, prioritere og arbejde mere målrettet med din virksomhed. Det kan for eksempel handle om:

  • forretningskoncept og forretningsmodel

  • kunder, salg og markedsføring

  • virksomhedsdrift og økonomisk overblik

  • organisation, ledelse og samarbejdspartnere

  • vækst, skalering og nye muligheder

  • sparring på konkrete udfordringer i hverdagen

Mentorforløbet har givet mig et blik for at udvikle mine ydelser, og bibragt mig nye strategiske vinkler i min forretning.

Michael Eriksen, Visuel Retning

Som mentor vil jeg gerne bidrage med at undgå de værste fejltrin og støtte mentee i troen på egne evner.

Henning Poulsen, Hpo Consulting ApS

Find den rette mentor

I mentoroversigten herunder kan du se de mentorer, der er tilknyttet Business Koldings mentorordning. Mentorerne kan filtreres efter Iværksættermodellen, så du kan finde en mentor, der matcher den fase, du står i.

Når du klikker på en mentor, kan du læse mere om mentorens erfaring, baggrund og hvilke dele af iværksætterrejsen personen kan hjælpe med.

Du kan kontakte en mentor direkte, hvis du finder en profil, der passer til dig og din virksomhed. Du kan også udfylde mentoransøgningen, så hjælper Business Kolding med at finde den rette mentor til dig.

Filtrér mentorer efter Iværksættermodellen

Allan Thomsen

Allan Thomsen

Bolt-On Solutions ApS

Annette Møller Therkelsen

Annette Møller Therkelsen

NORD Concepts & MultiFoods

Asbjørn Buch Rosenlund Sørensen

Asbjørn Buch Rosenlund Sørensen

Konsulent

Henning Karlsen

Henning Karlsen

LinkedSocial & GreyIT

Henrik Thune

Henrik Thune

HOUSE4IT A/S

Ib Madsen

Ib Madsen

Glasspecialisten.dk

Kristian Jensen

Kristian Jensen

ONE2TRUST

Lau Herborg

Lau Herborg

www.herborg.dk

Morten Heide

Morten Heide

R&D Impact

Morten Nielsen

Morten Nielsen

Rm Invest

Ole Lind Terkelsen

Ole Lind Terkelsen

OT Bolig- & Erhvervsudlejning

Peder Kjølhede

Peder Kjølhede

Kjølhede Management

Svend Hammer Holm

Svend Hammer Holm

Finansiel sparring

Sådan foregår et mentorforløb

Når der er fundet et forslag til en mentor, får du mulighed for at vurdere, om mentorens kompetencer passer til dit behov. Hvis der er et match, bliver kontakten formidlet, og mentorforløbet kan påbegyndes.

Det er dig som iværksætter eller ejerleder, der har bolden. Du kontakter mentoren, aftaler det første møde og forbereder dig til samtalerne. På det første møde aftaler I rammerne for forløbet, hvad I vil arbejde med, og hvordan samarbejdet skal foregå.

Et mentorforløb varer typisk 3-6 måneder, men længde og mødefrekvens aftales individuelt mellem dig og mentoren.

  • For at opnå et godt samarbejde er det altafgørende, at der fra starten bliver afstemt forventninger til hinanden. Derfor har vi nedskrevet et sæt af retningslinjer, som både mentor og iværksætter/ejerleder bliver gjort bekendte med.

    Retningslinjerne skal anses som en hjælp og dermed ikke som et regelsæt. Mentor og iværksætter/ejerleder afstemmer selv deres forventninger til hinanden og til forløbet, dette gøres ved et af de første møder. Herefter anbefaler vi, at der udarbejdes et egentligt aftalegrundlag, som underskrives og sendes til Business Kolding.

    Retningslinjer

    • Mentor tager IKKE betaling for sin assistance til iværksætteren/ejerlederen

    • Vi anbefaler, at mentor IKKE investerer penge i iværksætterens/ejerlederens projekt, samt at der ikke på anden måde er penge imellem parterne

    • Business Kolding er IKKE part af de aftaler som indgås mellem iværksætter/ejerleder og mentor – men er alene formidler af kontakten

    • Iværksætter/ejerleder skal drive virksomhed/bo i Kolding Kommune for at få tilknyttet en mentor

    • Ved det første møde, aftaler mentor og iværksætter/ejerleder hvilke fælles retningslinjer, der specifikt skal gælde for deres forløb

    • Når samarbejdet mellem mentor og iværksætter/ejerleder ophører, melder begge parter tilbage til Business Kolding med en kort evaluering af forløbet

    • Såfremt, at forløbet ikke lever op til forventningerne, kan der naturligvis rettes henvendelse til Business Kolding med en saglig begrundelse

    Udgangspunkt for et godt samarbejde
    Et godt samarbejde mellem mentor og iværksætter/ejerleder kræver respekt for hinandens roller. Det er iværksætters/ejerleders virksomhed og mentor skal fungere som støtte og inspirator i arbejdet med virksomheden. 

    Aftaler
    Mentor og iværksætter/ejerleder aftaler selvstændigt, hvor og hvor ofte de mødes. Ligesom de løbende aftaler, hvordan og hvor længe mentor skal være tilknyttet samt hvilke opgaver, der skal være i fokus for iværksætteren/ejerlederens under forløbet. Et mentorforløb varer normalt 3-6 måneder, men det kan sagtens vare længere eller kortere tid.

Mentoransøgning

Det er vigtigt, at der er et godt match – både personligt og fagligt. Vi har et indgående kendskab til mentorernes baggrunde og hjælper dig med at finde den rette mentor. Det tager typisk omkring 2 uger at få en mentor.

Kontakt Business Koldings iværksætterteam

Er du i tvivl om, hvorvidt mentorordningen er relevant for dig, eller har du brug for hjælp til at finde den rette mentor?

Baggrund Leendert Bjerg

Leendert Bjerg

Baggrund Tina Nikolajsen

Tina Nikolajsen

Koordinator, projektleder

tn@businesskolding.dk

+45 2159 0221

Læs mere om iværksætteri i Business Kolding

En der har fået en god ide og overvejer at blive iværksætter

Rådgivning og sparring på din idé eller virksomhed 

Iværksættermiljøet i Kolding byder velkommen

Iværksættermiljøet i Kolding kommune

Bliv mentor - del din erfaring med iværksættere

Spørgsmål og svar om mentorordningen

  • Business Koldings mentorordning er for iværksættere og ejerledere i Kolding Kommune, som ønsker sparring til at udvikle deres virksomhed. Det kan være relevant, uanset om du er i den tidlige idéfase, arbejder på de første kunder eller er klar til at skalere virksomheden.

    For at få tilknyttet en mentor skal du som udgangspunkt drive virksomhed eller bo i Kolding Kommune.

  • En mentor kan hjælpe dig med at skabe overblik, prioritere og se din virksomhed udefra. Det kan for eksempel handle om forretningsmodel, salg, kunder, økonomi, drift, ledelse, organisation, vækst eller konkrete udfordringer i hverdagen.

    Mentoren giver ikke færdige svar, men fungerer som en erfaren sparringspartner, der stiller spørgsmål, deler erfaringer og hjælper dig med at træffe bedre beslutninger.

  • I mentoroversigten kan du se de mentorer, der er tilknyttet Business Koldings mentorordning. Du kan filtrere mentorerne efter Iværksættermodellen, så du lettere kan finde en mentor, der matcher den fase, du står i — for eksempel Levevej, Idé, Team, Proof of Concept, Proof of Sale, Proof of Business eller Skalering.

    Når du klikker på en mentor, kan du læse mere om mentorens erfaring, baggrund og kompetencer. Du kan kontakte en mentor direkte eller udfylde mentoransøgningen, så hjælper Business Kolding med at finde et relevant match.

  • Når der er fundet et godt match, tager du selv kontakt til mentoren og aftaler det første møde. På mødet afstemmer I forventninger, taler om dine behov og aftaler, hvordan forløbet skal foregå.

    Et mentorforløb varer typisk 3-6 måneder, men både længde, mødefrekvens og fokus aftales individuelt mellem dig og mentoren. Det er dig som iværksætter eller ejerleder, der har bolden og sætter retningen for forløbet.

  • Nej, mentorordningen er gratis. Mentorerne stiller frivilligt deres viden, erfaring og netværk til rådighed for iværksættere og ejerledere i Kolding Kommune.

    Business Kolding anbefaler, at der ikke er penge mellem mentor og iværksætter eller ejerleder. Mentorordningen er et sparringsforløb og ikke et rådgivnings- eller investeringsforhold.

  • Hvis du har solid erfaring fra erhvervslivet og lyst til at hjælpe iværksættere videre, kan du blive mentor i Business Koldings mentorordning.

    Som mentor deler du din viden, erfaring og dit netværk med iværksættere og ejerledere i Kolding Kommune.

    Du kan læse mere om mentorrollen og kontakte os via siden Bliv mentor.