Nye ingeniøruddanelser i Kolding

Kolding står foran en af de bedste investeringer i mange år: to nye ingeniøruddannelser i campusområdet. Det bringer 650 ekstrastuderende til byen, hvilket giver liv, sikrer forskning i international klasse og ny energi til både erhvervsliv og midtby. Her kan du blive klogere på, hvad uddannelserne indeholder, og hvordan erhvervslivet kan blive en aktiv del af de to nye ingeniøruddannelser.

Med to nye civilingeniøruddannelser kaldet Sustainable Industrial Design og Digitalised Manufacturing på Syddansk Universitet (SDU) kan byen blive et uddannelsesmæssigt centrum for en fundamental omstilling af måden at producere, automatisere og digitalisere på i Danmark.

De to uddannelser henvender sig især til virksomheder, hvor materialekendskab og optimering af produktion er i fokus, men de kan også bruges langt bredere end det – blandt andet i større logistikvirksomheder. Efterspørgslen efter ingeniører i landsdelen er i det hele taget stor - især inden for produktion, automation og digitalisering.

Her kan du læse mere om de to uddannelsesretninger:

Tidsplan

2023

Kolding Kommune afsætter
150 mio. kr. til projektet

2025

Det lokale erhvervsliv igangsætter
arbejdet med at sikre 100 mio. kr.
til medfinansiering

2026

Aftaler indgås

2027

Rekruttering og opbygning
af ingeniørfagligheder på
SDU Kolding

2028

Studiestart

2033

De første
dimittender

al