Stort galleri: Kæmpe Firmafest med over 850 gæster til mad, fest og standup
25. september 2026
Del denne siden
Der var fyret godt op under 130 lokale virksomheder, da Foreningen Business Kolding holdt den årlige Firmafest. Her har vi samlet et stort galleri fra en festlig eftermiddag og aften.
Mad, drikke, musik, god kaffe, lidt fagligt indhold og standup.
Torsdag aften var Forum Kolding i Bramdrupdam fyldt godt op, da over 130 virksomheder havde samlet et stykke over 850 medarbejdere til Firmafesten 2026, der afholdes af Foreningen Business Kolding.
Allerede tidligt på eftermiddagen begyndte de første deltagere at melde deres ankomst, og som noget nyt i år kunne alle deltagere starte Firmafesten i den store Hal 1med en kop kaffe, en øl eller vand.
Herfra blev virksomhederne fordelt i to sale, hvor der en tapas-anretning klargjort af lokale KokkeKompagniet, og der var rig lejlighed til både at få lidt at drikke og få gang i de gode snakke.
Da maden var indtaget, gik foredragsholder Louise Oppbrud på scenen i Hal 1 med et oplæg om kunstig intelligens, menneskelig intelligens og perspektiver på fremtidens arbejdsliv. Her satte især pointerne om forstyrrelser fra smartphones tankerne i gang hos mange.
Next up: komiker Louise Brink. der fik lattermusklerne godt i gang med personlige deltaljer om alt fra sin bedstemors sjofle arbejde, røde negle, en fodboldkamp og magten som "mand for en aften".
Aftenen blev elegant afrundet af Heino Hansen, der fik sendt stikpiller efter både Business Kolding og sit eget alkoholforbrug - med mange små og firnurlige historier ind i mellem.
Fra Foreningen Business Kolding skal der lyde en stor tak til alle gæster, oplægsholdere og Forum Kolding for at gøre Firmafesten 2026 til et kæmpe hit. Vi glæder os allerede til næste år. Så sæt kryds i kalenderen den sidste torsdag i september 2027.