Stor ændring for lastbiler på motorvejen: Skal holde sig ude af bestemt spor
af Henrik Nordstrøm Holm
23. oktober 2026
Del denne siden
En større ændring er torsdag trådt i kraft ude på motorvejen rundt om Kolding, hvor vejarbejdet ændrer måden lastbiler kan køre på.
Lastbiler må ikke længere køre i det overledte spor gennem vejarbejdet på E45/E20 Sønderjyske Motorvej i sydgående retning ved Kolding.
Der er fortsat tre spor gennem vejarbejdet, men lastbiler skal benytte de gennemgående spor og holde sig i højre side. Ændringen kommer efter alvorlige trafikuheld på strækningen og skal også forberede chaufførerne på næste fase af vejarbejdet, hvor det overledte spor efter planen fjernes i begyndelsen af 2027.
Vejdirektoratet opfordrer transportvirksomheder og vognmænd til at informere deres chauffører. Bilisterne skal overholde hastighedsgrænsen på 80 km/t, undgå unødige overhalinger og holde god afstand.