Der kan være mange penge at hente i diverse puljer til både øget produktion, mere digitalisering og grøn omstilling, men det kræver en stor indsats fra virksomheder. Heldigvis er hjælpen nær.
Kolding-virksomheden Procudan er i gang med et innovationsprojekt, der skal gøre en produktionsproces hurtigere og mere effektiv. Driftschef Lene Andreasen opfordrer andre virksomheder til at undersøge mulighederne, men hun også til at afsætte tid til projekt og dokumentation.
En konkret udfordring blev indgangen til et MADE-projekt for Procudan, der blandt andet producerer ostevoks på sin fabrik i Kolding. Projektet gennemføres med Teknologisk Institut og løber frem til årsskiftet.
MADE tilbyder produktionsvirksomheder tre niveauer af projektstøtte: Kickstartprojekter på op til 35.000 kroner, demonstrationsprojekter på op til 100.000 kroner og innovationsprojekter på op til 750.000 kroner.
Midlerne kan blandt andet bruges til automatisering, procesoptimering, ny teknologi og grøn omstilling.
"Timingen var god, fordi vi havde en konkret udfordring i produktionen. Vi ville optimere processen og undersøge, hvordan vi kunne producere hurtigere", siger Lene Andreasen, driftschef i Procudan.
Kontakt
Arnthor Gunnarsson
Erhvervskonsulent
Søgte om mindre
Virksomheden indsendte en ansøgning, hvorefter Procudans projektleder præsenterede projektet for MADE. Procudan valgte at søge et mindre beløb end den maksimale ramme og tilpasse ansøgningen til opgaven.
Erfaringen er, at en god ansøgning begynder med et tydeligt problem og et realistisk projekt. Samtidig skal virksomheden være forberedt på selv at bidrage med medarbejdertimer.
"Det er vigtigt at være klar over, at virksomheden selv skal lægge en del timer i projektet. Det skal indgå i planlægningen fra begyndelsen", siger Lene Andreasen.
Hold øje med mulighederne
Procudan får løbende kendskab til puljer gennem blandt andet Erhvervshus Syd, direkte mails og ordninger som SMV og SMVøn. Virksomheder kan derfor med fordel holde øje med flere indgange til støtte og søge rådgivning, når et projekt tager form.
Udviklingsarbejdet er dog kun én del af forløbet. Procudans erfaring er, at især rapporteringspligt, datafrister og håndtering af personoplysninger kræver tid.
"Det mest omstændelige har været rapporteringen og de løbende frister hos MADE. Derfor er det en fordel på forhånd at placere ansvaret og få styr på, hvilke data der skal leveres", siger hun.
Procudans råd er klart: Tag udgangspunkt i et konkret behov, find den rette faglige partner, og afsæt ressourcer til hele forløbet. Så kan en pulje få et udviklingsprojekt fra idé til produktion.