Nyhed

Det nye budgetforlig er landet: Her er forbedringer for det lokale erhvervsliv

Henrik Nordstrøm Holm

af Henrik Nordstrøm Holm

11. september 2026

Del denne siden

Forleden underskrev et næsten enigt Kolding Byråd budgetforliget for 2027-30. Business Kolding ser nærmere på, hvordan det lokale erhvervsliv direkte og inddirekte er blevet tilgodeset i forliget.

Forleden skrev alle partier på Kolding Rådhus, undtagen Dansk Folkeparti og Enhedslisten, under på budgetforliget 2027-2030. 

Forliget sætter retningen for cirka 23,5 milliarder kroner i kommunale service- og anlægsudgifter i perioden 2027-2030, men hvilke dele af budgetforliget kommer direkte eller inddirekte det lokale erhvervsliv til gode? Det har Business Kolding valgt er se nærmere på. 

Byggesagsgebyr bortfalder

Et af de mest konkrete tiltag i retning af erhvervslivet handler om byggesagsgebyret, som indtil nu har gjaldt både virksomheder og private. Ifølge det nye budgetforlig har Kolding Kommune afsat 2,5 millioner kroner årligt til at dække manglende indtægter. 

Ifølge de officielle tal fra Kommunernes Landsforening (KL) afsluttede Kolding Kommune sidste år 517 byggesager, hvoraf 19 af dem omhandlede industri- og lagerbygninger.

Dertil var der 73 sager med etagebyggeri rettet mod erhverv og 22 sager omhandlende etagebyggeri for boliger. Resten er enfamliehuse og såkaldte simple konstruktioner. 

"Det er meget positivt, at både Byrådet og forvaltningen har fokus på at gøre det lettere og bedre at drive virksomhed inden for kommunegrænsen. Og de her forbedringer i budgetforliget kommer i kølvandet på fjernelsen af dækningsafgiften sidste år.", fortæller Morten Bjørn Hansen, direktør hos Business Kolding. 

Når dækningsafgiften er fuldt udfaset i 2029, sparer ejerne af Koldings erhvervsejendomme samlet omkring 69,5 millioner kroner om året sammenlignet med niveauet i 2025.

Budgetforliget fra 2025 fremskyndede den allerede planlagte nedtrapning og øgede den årlige besparelse med yderligere cirka 34,6 millioner kroner.

En tættere dialog

Inde i Kolding Kommune bliver der lige nu arbejdet på en mere direkte og tættere dialog med byggesagsrådgivere i kommunen og så private aktører, som sidder med byggesager af forskellige karakterer. 

Jan Kraup Laursen, der er chef for plan og byg i Kolding Kommune, sætter flere ord på: 

"Vi har i den senere tid arbejdet rigtig meget med to trin i forhold til byggesager. Vi skruet op for forhåndsdialogen med virksomhederne, så de på et meget tidligt stadie kan komme til os og vende deres visioner og tanker. Mange har allerede benyttet sig af det, og det vil jeg gerne opfordre endnu flere til at gøre. Helt generelt letter og forbedrer det ansøgningsprocessen for både virksomheden selv og hos sagsbehandlerne her i kommunen", fortæller Jan Krarup Laursen. 

"Det andet trin handler om det, vi kalder én indgang. Det er ikke lig med, at man nødvendigvis får én speficikt person på sin sag. Men det handler om, at vi har et team, der hjælper virksomheder hurtigere og bedre gennem systemet, og at det team supplerer hinanden hurtigt. I kombination med forhåndsdialogen skal det samlet styrke vores sagsbehandlinger". 

Morten Bjørn Hansen, direktør for Business Kolding, er glad for, at der er forbedringer på vej til det lokale erhvervsliv. Foto: Nadia Schmidt Larsen, Østerskovhus
Morten Bjørn Hansen, direktør for Business Kolding, er glad for, at der er forbedringer på vej til det lokale erhvervsliv. Foto: Nadia Schmidt Larsen, Østerskovhus

Bedre rammevilkår

Vender vi tilbage til det nyeste budgetforlig for 2027-2030 er der en række yderligere investeringer i erhvervslivets rammevilkår, der er værd at nævne. 

Sammenlagt afsættes der 81 millioner kroner til infrastruktur ved Hedevej mellem det nordlige industrikvarter og Almind. Tilbage i juni i år vedtog Byrådet nemlig lokalplanen for et 147 hektar stor og nu erhvervspark netop her, og det kræver, at infrastrukturen er på plads. 

De 81 millioner kroner er især målrettet fremkommeligheden for erhvervstrafik og store lastvognstog. 

"Der har længe været et ønske om at udvide antallet af erhvervsparker inden for kommunegrænsen og her kommer et nyt lige opad det i forvejen populære område i den nordlige del af byen, forklarer Jan Krarup Laursen

Byggemodning af Holmsminde

Et af de store byudviklingsprojekter i budgetforliget er Riberdyb og Holmsminde, hvor kommunen afsætter 40 millioner kroner til byggemodning – 18 i 2027 og 22 millioner kroner i 2028.

Første etape på Riberdyb er nu udbudt til en mindstepris på 10,8 mio. kr. Her kan der opføres cirka 9.000 etagemeter og omkring 90 boliger.

Hele området skal udvikles i tre etaper med i alt 23.000 etagemeter. Den nye model skal gøre det muligt for både mindre og større investorer at deltage, efter at tidligere forsøg på at udvikle området samlet er blevet opgivet.

"Store byggeprojekter og nye bydele er positivt for hele kommunen som sted at bo og leve, og vi har jo et stort potentiale i og omkring Kolding Å. Forhåbentlig kan Holmsminde-projektet også komme lokale virksomheder til gode, når der skal opføres bygninger, grønne områder og så videre", fortæller Morten Bjørn Hansen og tilføjer: 

"Det er en fordel, at Holmsminde-projektet nu opdeles i tre etaper, så både store og lidt mindre investorer kan deltage i et projekt, der også er blevet en smule mindre i omfang".