Jacob var i den varme stol hos lokale investorer: Hans platforme skal lukke ned for store tab på glemte licenser
af Henrik Nordstrøm Holm
Del denne siden
Forleden stod Jacob Lysholt ansigt til ansigt med en stribe investorer til StartupBoosts pitch-dag, hvor han trykteste sin platform, der kortlægger en virksomheds digitale aktiver i form af licenser, abonnementer og lignende. Han og fire andre var i den varme stol.
Et hav af forskellige licenser, abonnementer og logins på tværs afdelinger, mennesker og mailadresser. Lyder det bekendt? Og lyder det dyrt, hvis licenser bare fornyes, uden jeres kenskab?
Nogenlunde hér vil Jacob Lysholt sætte ind med sit nye program kaldet Ejerblik.
Platformen giver en fortegnelse over virksomhedens domæner, abonnementer, licenser, konti og adgange. Det vil sige, at det skaber overblik over, hvem der ejer dem, og hvem der kan logge ind.
Nikolaj Holck
Forleden skulle konceptet så tryktestes blandt StartupBoosts investorer - Koldings egen udgave af det populære tv-program Løvens Hule.
Og det gav både svedige håndflader, men også optimisme hos Jacob Lysholt. Pitchrunden foregik hos modegiganten Mos Mosh, hvor i alt fire iværksættere pitchede.
"Det var en rigtig behageligt oplevelse, og alle tog godt imod konceptet. Jeg fik god støtte før, under og efter pitchet, og gennem hele forløbet har jeg oplevet meget stor nysgerrighed for mit koncept", fortæller Jacob Lysholt.
Nikolaj Holck
Skabt på et markedsbehov
Ejerblik fungerer sådan, at en given virksomhed sin branche, hvorefter Ejerblik foreslår relevante digitale aktiver. Derefter vælger man de aktiver, virksomheden bruger, fra biblioteket med over 400 forslag i 32 kategorier.
For de vigtigste aktiver udfylder man oplysninger som ejer, ansvarlig, adgang og fornyelsesdato. Ejerblik oplyser, at de fleste kan komme i gang på under 30 minutter, og man kan starte gratis uden kreditkort. Hvis virksomheden ønsker hjælp til kortlægningen, tilbyder Ejerblik også en betalt opstartspakke.
"Alt det her er skabt på et reelt markedsbehov, for jeg opfinder ikke noget ud af det blå, som ingen ønsker. Jeg har brugt omkring et halvt år på at teste det af i markedet, komme tilbage og rette og så gå ud i markedet igen, for at være sikker på, at systemet rummer de funktioner, som virksomhederne har brug for", fortæller Jacob Lysholt.
Kontakt
Søren Johannes Bjerre
Erhvervskonsulent
Vil prøve det af
Men hvordan gik det så efter Jacobs pitch? Flere af investorerne var ganske interesserede i systemet, og derfor vil nogle stykker af dem gerne afprøve det. Det betyder også, at Ejerblik ikke med det samme får en investering eller et lån, men at det kan komme på sigt.
Foruden Ejerblik pitchede iværksætterne Alexander Stahl, Deani og Daniel fra Verbu og Mads Hartmann fra Twentyfivethirty.