Foreningen Business Kolding
Nyhed

Indstilling til Årets Iværksætter 2026

Prisen for "Årets Iværksætter 2026" vil blive uddelt den 3. februar 2027, men du har allerede nu mulighed for at indstille din kandidat.

Prisen til Årets Iværksætter er sponsoreret af Andersen Partners Advokatfirma.

Hvem kan indstilles?
Prisen ”Årets Iværksætter” tildeles én eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding kommune inden for de seneste fem kalenderår og som udmærker sig inden for ét eller flere af nedenstående kriterier:

Levedygtig virksomhed i vækst
Iværksætterens virksomhed har en positiv udvikling i resultat, antal ansatte eller markedsandele, og skaber stor værdi for sine kunder. 

Innovation og potentiale
Iværksætteren har et stærkt og innovativt produkt, service eller løsning, som har potentiale til at gøre en markant forskel på markedet. Iværksætteren har vist potentiale for vækst og skalering af virksomheden på sigt.

Team og samarbejde
Iværksætteren har opbygget et stærkt team i og omkring virksomheden, fx ved ansættelser eller strategiske samarbejder med leverandører eller vidensinstitutioner, og gør aktivt brug af relationer og netværk.

Rollemodel og samfundsengagement
Iværksætteren er rollemodel for andre, fx igennem inspiration, viden, overskud til at hjælpe andre eller ved at udvise engagement og initiativ i Kolding kommune generelt. Iværksætteren har fokus på bæredygtighed, klimadagsorden, socialt ansvar, cirkulær økonomi eller andre dele af FN's Verdensmål. Iværksætteren bidrager positivt til samfundet (lokalt/globalt), tænker på diversitet og tager socialt ansvar.

Indstillingsfrist
Du kan indstille din kandidat til og med onsdag den 21. oktober 2026.

Jury
Juryen udvælger 3 nominerede blandt alle indstillede kandidater. Juryen består af Foreningen Business Koldings Repræsentantskab samt sponsor for Årets Iværksætter (Andersen Partners).

Prisen uddeles den 3. februar 2027 ved Awardshowet 2027
Prisen uddeles sammen med Årets Virksomhed 2026 og Årets Initiativ 2026.

Sidste års vinder af Årets Iværksætter blev Lindely Vingård.

Tilmelding

Indstil din kandidat til de andre priser her:

Foreningen Business Kolding
Nyhed

Indstilling til Årets Initiativ 2026

Foreningen Business Kolding
Nyhed

Indstilling til Årets Virksomhed 2026