Nyhed

Et hav af mennesker skød tre dage med Kolding som designhovedstad i gang

Henrik Nordstrøm Holm

af Henrik Nordstrøm Holm

2. oktober 2026

Del denne siden

Virksomheder, designere, uddannelser, kulturinstitutioner og alle borgere i Kolding er en del af tre dage med udstillinger, oplæg, workshops og virksomhedsbesøg, hvor Koldings fremtrædende position som designby kom til udtryk.

Kolding Design Days, der startede torsdag og slutter lørdag, samler virksomheder, designere, uddannelser og kulturinstitutioner til tre dage med udstillinger, oplæg, workshops og virksomhedsbesøg.

Programmet, der startede torsdag morgen i det midlertidlige ByLab i ved den Spanske Trappe i den centrale del af byen, var først indgang til tre dage fyldt med Koldings designmiljø, fra forretningsudvikling og produktdesign til kunsthåndværk, kultur og uddannelse.

I ByLab fortalte Johanne Engelhardt Said fra Orkla Danmark/Easyfood torsdag om design som en proces fra idé til forretning.

Åbningen satte samtidig fokus på Koldings rolle som UNESCO City of Design og mulighederne for at skabe nye forbindelser mellem lokale virksomheder, designere og internationale samarbejdspartnere.

Studerende fra blandt andre Designskolen Kolding og UC SYD er også part med udstillinger og projekter. I By-Lab kan gæsterne blandt andet opleve Designskolen Koldings udstilling ”Bestik og is”, mens studerende fra Sonic College forvandler den tidligere bankbygning med lydinstallationer.

Anne Mette Bjerre Hansen, der til daligt ejer og driver virksomheden Amoode. Han spiller en stor rolle i Koldings designsprog, og han står blandt andet bag udsmykningen af dele af bymidten.
Anne Mette Bjerre Hansen, der til daligt ejer og driver virksomheden Amoode. Han spiller en stor rolle i Koldings designsprog, og han står blandt andet bag udsmykningen af dele af bymidten.

Design som forretning

Erhvervslivet har en tydelig rolle i programmet.

Hos YAB YUM Clothing Co. satte Business Koldings Designbar fredag morgen fokus på samspillet mellem mode, design og iværksætteri. Nikolaj og Jakob Madsen åbnede dørene til virksomheden, hvor deltagerne mødte profiler fra blandt andre Gabba, Blue de Gênes, KvindeMin og Hagenør Design.

Her blev der sat ord på arbejdet med at omsætte kreative idéer til produkter og virksomheder med kommercielt potentiale. Arrangementet gav samtidig et indblik i de værdier og designambitioner, der gennem årene havde dannet grundlag for flere markante virksomheder med udspring i Kolding.

Også D-sign Tegnestuen, Svane Køkkenet Kolding og en række mindre kreative virksomheder og værksteder inviterede i løbet af de tre dage indenfor. Dermed blev design præsenteret både som et strategisk redskab i etablerede virksomheder og som fundament for iværksætteri og nye produkter.

Kolding Design Days rummer en lang række udstillinger, blandt andet den her lydinstallation, som UC Syds lyddesignstuderende, Sonic College, står bag.
Kolding Design Days rummer en lang række udstillinger, blandt andet den her lydinstallation, som UC Syds lyddesignstuderende, Sonic College, står bag.

Fra Wegner til fremtidens fodtøj

På Designskolen Kolding kan gæsterne blandt andet se prototyper på fremtidens fodtøj, som studerende har udviklet efter et besøg hos Adidas. Trapholt giver et smugkig på museets kommende udstilling om Hans J. Wegner, mens Museum Kolding sætter fokus på lokalt design og kunsthåndværk gennem blandt andet Holger Kysters sølvarbejder.

Programmet omfatter desuden rundvisninger, talks og workshops hos blandt andre Nicolai Kunst & Design, Koldinghus og Designskolen Kolding.

Kolding Design Days bliver afsluttet lørdag med designmarkedet Designkraft i EWII House, hvor professionelle designere og kunsthåndværkere præsenterer deres produkter.

Kolding Design Days blev støttet af Kolding Kommune og Business Kolding og gennemført i samarbejde med en bred kreds af lokale aktører.