Christian og hans bror har brudt 111 års familiearv: Derfor valgte brødrepar at sælge deres virksomhed
af Henrik Nordstrøm Holm
Del denne siden
Brødrene Christian og Peter Thomsen stod for seks år siden ved en skillevej. Familievirksomheden Dansk Gummi Industri, grundlagt i 1915, skulle sælges. Ingen af brødrenes fem børn stod som oplagte aftagere, så hvad skulle fjerde generation så gøre? Svaret fandt de i Bramming.
I dag suser bilerne og bybusserne forbi, men tilbage i 1915 var cyklen en ydet transportmiddel, og derfor besluttede Holger Thomsen at åbne Thomsens Cykelforretning i Rendebanen 9 i den centrale del af Kolding.
"Cykle Udsalg", "Thomsen" og "Cykle Reparation" stod der malet på glasfacaden af butikken.
I dag suser en lang række gummi og polyurethan-produkter igennem produktionanlægget hos Dansk Gummi Industri på Profilvej omkring ni kilometer fra den oprindelige butik i Renebanen.
Fjerde generation af familievirksomheden består af brødrene Peter og Christian Thomsen, og de har for første gang i firmaet 111 års historie brudt familiebåndet, for ejerskabet af virksomheden sluttede ved dem. Ingen af brødrenes fem sønner skal overtage det solide familieforetagende, og for nyligt blev virksomheden solgt.
"Tilbage i 2021 havde min bror Peter og jeg nogle snakke med erhvervspsykologen Jørgen Keinicke om fremtiden for virksomheden. Vi ville værne om familien, og vi vidste også godt, at en eventuel fordeling mellem vores i alt fem børn ville blive for svær. Det var ikke en mulighed, så vi skulle gøre noget andet", fortæller adm. direktør Christian Thomsen.
"Så foretog vi en ejerafstemning, og ret hurtigt nåede vi til konklusionen, at virksomheden skulle gøres klar til et salg, men først når den rette køber var fundet".
Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding
Find en mægler
Brødrene blev også hurtigt enige om, at det rigtige var at finde en virksomhedsmægler, som kunne agere forhandler mellem Dansk Gummi Industri og så den potentielle købere, som skulle udvælges eller måtte melde sig. Først kom tre forskellige virksomhedsmæglere med deres oplæg, og til sidst udvalgte brødrene én mægler.
Dansk Gummi Industri skulle herfra levere en masse data, der sat sammen kunne opstilles i et egentlig salgsmateriale, hvorefter mægleren gik i gang med at konkretisere antallet af mulige købere.
"For os var det den rigtige vej at gå med en mægler, for der er bare mange små og store ting i sådan en proces, der jo kan vare i årevis. Så en mægler med erfaring i virksomhedsopkøb, fusioner og lignende var vejen for os. Peter og jeg skulle vi jo stadig drifte og udvikle vores virksomhed, så vi valgte at købe os fra det", forklarer Christian Thomsen.
Kontakt
Henrik Nordstrøm Holm
Kommunikationskonsulent
Flere tiltag før salget
Da beslutningen var truffet om, at Dansk Gummi Industris 111-års familiebånd skulle brydes, blev de to brødre også enige om, at virksomheden skulle trimmes og gøres så salgsklar som muligt. Og hvad betød det så?
For Kolding-virksomheden startede det med at etablere en ny bestyrelse, et salg af deres bygninger på Profilvej og en række indsatser på salg og udvikling.
Altsammen noget, som skulle vise, at det solide familiefirma kunne blive ved med at lægge på - og derfor også var en oplagt case at kigge på til opkøb.
"Vores penalhus var sådan rimelig rydeligt fra start, men vi fik styr på flere politiker og lavet en lidt større strategiplan. Det var med til at modne os yderligere som virksomhed", fortæller Christian Thomsen.
Tilbage i 2021 havde min bror Peter og jeg nogle snakke med erhvervspsykologen Jørgen Keinicke om fremtiden for virksomheden. Vi ville værne om familien, men vi vidste også godt, at en eventuel fordeling mellem vores i alt fem børn ville blive for svær. Det var ikke en mulighed, så vi skulle gøre noget andet
Det rigtige match
Processen med virksomhedsmæglerne startede i foråret 2025, og omkring halvandet år senere var der bid. Her kunne Polytech, der er en stor underleverandør til vindmølleindustri og Dansk Gummi Industri officielt melde ud, at den over 100 år gamle virksomhed var solgt.
"Polytech er rigtig stærk inden for vindmøllebranchen, hvor vi også selv har en række produkter. Derudover er vi de senere år vokset rigtig meget inden for både fødevareindustrien, industriudstyr og senest forsvarsindustrien, og det er områder, hvor Polytech gerne ville ind. Dertil har vi jo holdt en række møder med ledelsen i Polytech. Så til sidst var vi enige om detaljerne", siger Christian Thomsen.
Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding
Vores penalhus var sådan rimelig rydeligt fra start, men vi fik styr på flere politiker og lavet en lidt større strategiplan. Det var med til at modne os yderligere som virksomhed
Det vi sender videre
Men er det slet ikke vemodigt at vinke farvel til familievirksomheden for de to brødre? Det korte svar er nej.
"Salget har været flere år undervejs og har været planlagt. Det var et aktivt valg, fordi vi kunne bringe veldreven virksomheden videre til nogle andre, som kunne gøre den endnu bedre. Og som det ser ud nu, bliver der ikke ændret på ret meget andet end ejerskabet. Dermed fortsætte alt som normalt her i Kolding med de ansatte og placeringen på Profilvej", siger Christian Thomsen.
Som en del af opkøbet er det også blevet besluttet, at både Peter og Christian Thomsen selv skulle fortsætte - fremover med ansvaret for fødevare-, industri- og forsvarsindustrien.
"Jeg er da glad for at kunne fortsætte i virksomheden, selv om det er under nogle andre forudsætninger end tidligere. På dfen måde har det også virket naturligt nok for mig, at jeg godt finde ind i en ny rolle i virksomheden", forklarer han.