Nyhed

Blev hædre til data-event: Nu har Salmas unikke kortlægning af bymidte været med til at sikre hende job

Henrik Nordstrøm Holm

af Henrik Nordstrøm Holm

Del denne siden

Salma Nour har analyseret over 400.000 unikke stykker data om bymidten i Kolding for at blive klogere på, hvordan fremtidens bykernen kan udvikles til gavn for både indbyggere og turister. Det og hendes personlighed har sikret hende det perfekte studiejob.

Det er krævende at skulle kigge med både konstruktive og kritiske øjne på 400.000 fodgængerbevægelser og i forlængelse af det at udarbejde spørgsmål til interviews af de butikker i bymidten, der potentielt kan ramme ny vækst ved ganske enkelt at forstå den gående trafik bedre. 

Ikke desto mindre var det en af opgaverne for Salma Noir, der er læser kandidatuddannelsen i Data Science med økonomi og erhvervsadministration på SDU i Kolding, da hun i sommers blev hædret til Business Koldings nye event kaldet Hackathon.

Her dystede en række Data Science-studerende fra SDU i at bruge det omfattende datasæt til at omsætte den tunge dataviden til helt jordnære og forståelige pointer om blandt andet, hvad der egentlig sker med antallet af gående en regnvejrsdag og hvordan de gående egentlig bruger byens indgangen, torve og gader.

Salma Noir er i gang med sin kandidatgrad i Data Science på SDU i Kolding. Her ses hun til eventet Hackathon, der arrangeres af Business Kolding og SDU, hvor hun blev hædret for sin evne til at behandle avancerede datasæt
Salma Noir er i gang med sin kandidatgrad i Data Science på SDU i Kolding. Her ses hun til eventet Hackathon, der arrangeres af Business Kolding og SDU, hvor hun blev hædret for sin evne til at behandle avancerede datasæt. Foto: Henrik Nordstrøm Holm

Faglig og menneske profil

Til at bedømme de studerende til Hackathon sad Nina Novak Rosenquist, der til dagligt er leder af afdelingen for IT, Data og Teknologi i Kolding Kommune. 

Hun var imponeret af feltet og de mange muligheder i opgaveløsning, som netop de Data Science-studerende kan være med til. 

"Både Salma og de andre studerende var virkelig gode til at omsætte avanceret data til meget forståelig viden om, i det her tilfælde, Kolding bymidte. Salma især var god til at gøre det håndgribelig, så vi holdt kontakten efter Hackathon, og siden da fik jeg mulighed for at ansætte hende hos os", siger Nina Novak Rosenquist, 

Salma Noir startede nemlig 1. november som studentermedhjælper i IT, Data og Teknologi, hvor hun både arbejder med Business Intelligence, ESG-datahåndtering, dashboards og IoT (Internet of Things). 

Selv er hun meget glad for, at Hackathon blev en øjenåbner for hendes nye arbejdsgiver.

"Personligt synes jeg, at opgaven med at kortlægge, analysere og forstå den store mængde data om Kolding bymidte var vildt spændende. Og da jeg fandt ud af, at der opstod en mulighed for et studiejob i Ninas afdeling, skyndte jeg mig at slå til", siger Salma Noir.

Nina Novak Rosenquist er leder for Data, IT og Teknologi i Kolding Kommune. Her ses hun som dommer til Hackathon tilbage i juni. Her tog hun og Salma Noir første gang kontakt. Foto: Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding
Nina Novak Rosenquist er leder for Data, IT og Teknologi i Kolding Kommune. Her ses hun som dommer til Hackathon tilbage i juni, hvor hun sammen med Tariq Yousef Associate Professor of Data Science og Brian Kastlund fra Business Kolding skulle bedømme en række projekter. Til Hackahon tog Nina og Salma Noir første gang kontakt. Foto: Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding

Data findes over alt

Ifølge Salma Noir har især konstateret især én ting i den måned, hun har været ansat i Kolding Kommune. Hun løber ikke tør for opgaver lige foreløbigt.

Faktisk er der så store datamængder, som kan omsættes til skarpe visualiseringer og prognoser, at det næsten kan virke helt uoverskueligt.

Og på den måde minder opgaven i Kolding Kommune nok meget om den, mange private virksomheder står med; Nemlig at skabe overblik og værdi i sin datamængder. 

Så for at arbejde struktureret med de store datamængder bruger Salma Noir nogle af sine vigtigste superkræfter fra Data Science-masterstudiet. 

"En simpel dataanalyse kan mange lave, men med metoderne fra Data Science kan vi stille spørgsmålene, tage statistiske forbehold og sammenligne data på en mere systematisk måde. Det kan bruges til at lave prognoser, måle udvikling og finde ud af, hvilke opgaver en virksomhed eller kommunen måske ikke skal bruge kræfter på i fremtiden", fortæller hun.

En AI-model løser det næppe

Men hvor kommer alt data fra?

Og kunne Kolding Kommune eller private virksomheder ikke "bare sætte en AI-model" til at løse hendes opgaver? Til det spørgsmål er Salma Noir rimelig skarp i replikken.

"De store mængder data kommer fra eksempelvis skoler, økonomi, målsætninger eller sensorer. Med BI (Business Intelligence, red.) kan vi visualisere data og gøre dem lettere at forstå og bruge", siger hun og fortsætter:

"AI kan være et redskab, men det løser ikke nødvendigvis hele opgaven. Min personlige erfaring er, at mange gange bruger man mere tid på det, end man sparer. For selv de nyeste AI-modeller skal trænes, og det kan være tidskrævende. Jeg synes også, vi mangler at se AI-modeller går endnu mere analytisk til værks og arbejde struktureret med alle de statistiske forbehold. Her har vi som mennesker altså stadig overhånden. Og så er der hele problemet med håndteringen af persondata. Her er der jo mange ubesvarede spørgsmål endnu med flertallet af AI-virksomhederne". 

Tilbage ved Nina Novak Rosenquist er det meget positivt, at der findes kritiske datatænkere på eksempelvis lokalt, som samtidig kan løse helt aktuelle og nødvendige opgaver.

"Salma er både i forhold til hendes viden, baggrund og personligt et plus for vores afdeling. Og så er det rigtigt, at vi som kommune sidder på rigtig meget data, vi mangler at få visualiseret og anvendt. Vi arbejder selvfølgelig målrettet med området, men vi har brug for løbende at bygge på".