Sydjyske vognmænd inviteres til en eftermiddag hos H. Daugaard, hvor der sættes fokus på de vigtigste tendenser, udfordringer og muligheder.
El-lastbiler, ESG-krav, nye forventninger fra banker og investorer samt et stigende pres på infrastrukturen omkring E20. Transportbranchen er i hastig forandring, og mange vognmænd står over for store beslutninger de kommende år.
Derfor inviterer vi sydjyske vognmænd til en eftermiddag hos H. Daugaard, hvor vi sætter fokus på de vigtigste tendenser, udfordringer og muligheder, der kommer til at præge transportbranchen fremover.
Du får konkrete erfaringer fra virksomheder, der allerede er i gang med omstillingen, indsigt i de krav, der møder branchen, og et overblik over de muligheder, der kan hjælpe din virksomhed godt videre.
På dagen kan du blandt andet høre om:
Erfaringer med el-lastbiler i praksis. Hvad kræver det at investere i elektrificering, og hvordan fungerer drift, rækkevidde og ladeinfrastruktur i hverdagen?
ESG og finansiering. Hvilke forventninger møder virksomhederne fra banker og investorer, og hvad bør du allerede nu forberede dig på?
Den trafikale situation omkring E20 ved Kolding. Få den nyeste status og et indblik i kommende initiativer og planer.
Konkrete muligheder for sparring og støtte. Hør, hvordan du kan få hjælp til ESG, grøn omstilling og virksomhedens videre udvikling.
Efter de faglige oplæg er der tid til netværk, dialog og en pølsevogn, ligesom du får mulighed for at opleve en ny el-lastbil på nært hold.
Ankomst og registrering
Velkomst og introduktion
H. Daugaard
CEO Michael Frihagen giver en introduktion til H. Daugaard og virksomhedens arbejde med grøn omstilling.
Hør om:
Virksomhedens udvikling og strategi
Investeringer i grøn transport
Fremtidige perspektiver i branchen
H. Daugaard & P. Christensen
Præsentation af virksomhedens erfaringer med el-lastbiler og den praktiske drift.
Erfaringer med investering i el-lastbiler
Drift og rækkevidde i praksis
Ladeinfrastruktur og udfordringer
Erfaringer fra hverdagen som transportvirksomhed
Jyske Bank
Erhvervskundechef Niels Lorentzen og Senior Relationship Manager Bjarne Rasmussen fra Jyske Bank giver et indblik i hvordan ESG og bæredygtighed påvirker virksomhedernes adgang til finansiering?
Bankernes forventninger til ESG
Finansiering af grøn omstilling
ESG som parameter ved investeringer og kreditvurdering
Hvad virksomheder allerede nu bør forberede sig på
Kolding Kommune & Vejdirektoratet
Projektchef Mette Vikjær, Vejdirektoratet kommer med seneste nyt om de trafikale udfordringer omkring E20 ved Kolding.
Status på den trafikale situation omkring E20
Kommende initiativer og planer for det igangværende anlægsprojekt
Samarbejde mellem aktører i området
Perspektiver for transport- og logistikvirksomheder
Business Kolding & Erhvervshus Sydjylland
Afrunding og perspektiver på mulighederne for virksomheder i transportbranchen.
ESG-rådgivning
Tilskuds- og støtteordninger
Lillebæltskomiteen
Sparring om grøn omstilling og udvikling
Kommende initiativer og samarbejdsmuligheder
Afslutning, pølsevogn el-lastbil og netværk
Arrangementet afsluttes med pølsevogn samt mulighed for at se og opleve en ny el-lastbil på nært hold.