Strategirummet er et eksklusivt, fortroligt ledernetværk for ejerledere, direktører og C-level-ledere med fokus på strategi, forretningsudvikling og vækst.
Netværket samler 10 ambitiøse ledere fra virksomheder i Kolding og omegn i et intensivt forløb med tre møder over 4 måneder inden for bestemt tematik.
Med udgangspunkt i konkrete virksomhedscases, faglige indsigter og deltagernes egne udfordringer skaber vi et forum for strategisk sparring, vidensdeling og stærke relationer.
Første udgave afholdes i foråret 2027 med fokus på Vækst. Vækst via opkøb, internationalisering og professionalisering.
Tema: Strategisk vækst
Første forløb i Strategirummet sætter fokus på tre forskellige veje til at skabe vækst:
Møde 1 – Vækst gennem opkøb og fusioner (februar)
Hvordan kan opkøb og fusioner skabe nye vækstmuligheder, og hvilke strategiske overvejelser bør ledelsen gøre sig?Møde 2 – Vækst gennem internationalisering (marts)
Hvordan skaber man vækst på nye markeder, og hvad kræver det at udvikle en international forretning?Møde 3 – Vækst gennem professionalisering (maj)
Hvordan udvikler man sin organisation, ledelse og strategiske fundament, så virksomheden er rustet til næste vækstfase?
Alle møder kombinerer faglig inspiration med faciliteret dialog, sparring og erfaringsudveksling. Møderne afholdes som udgangspunkt hos de deltagende virksomheder.
Hvad får deltagerne ud af Strategirummet?
Strategisk sparring og erfaringsudveksling med andre ledere, der står over for lignende muligheder og udfordringer.
3 intensive netværksmøder med fokus på vækst, strategi og forretningsudvikling.
Indsigt i konkrete virksomhedscases, hvor erfarne erhvervsledere deler deres erfaringer med strategiske beslutninger, muligheder og udfordringer.
Målgruppe
Strategirummet henvender sig til ejerledere, direktører og C-level-ledere i virksomheder med minimum 10 medarbejdere.
Vi sammensætter deltagergruppen med fokus på forskellige brancher, kompetencer og erfaringer for at sikre et relevant og værdiskabende netværk.
Deltagerpris: 5.000 kr.
Prisen dækker hele forløbet med tre netværksmøder, faglige oplæg, faciliteret sparring og afsluttende netværksfrokost.
Deltagelse forudsætter medlemskab af Foreningen Business Kolding.
Der er maksimalt 10 pladser, og deltagerne udvælges gennem en ansøgningsproces.
Kunne det være interessant for dig og din virksomhed?
Så kom til det gratis og uforpligtende inspirationsmøde den 1 december kl. 8.30-9.30 i Pakhuset.