Sådan udvikler du din forretning med services, der skaber værdi for kunderne.
Mød virksomheder, der arbejder med servitization i praksis.
Hvordan skaber din virksomhed mere omsætning hos de kunder, du allerede har?
Mange virksomheder har et stort uudnyttet potentiale i deres aftermarket. Service, vedligeholdelse, reservedele, digitale løsninger og andre ydelser omkring produktet kan skabe større værdi for kunderne, øge omsætningen, styrke kunderelationerne og gøre virksomheden mere robust.
Samtidig kan denne tilgang bidrage til en mere bæredygtig forretning ved at forlænge produkters levetid og udnytte ressourcerne bedre. Der findes desuden forskellige rådgivnings-, støtte- og finansieringsmuligheder, som kan understøtte virksomhedernes udvikling.
Denne tilgang til forretningsudvikling kaldes servitization, og stadig flere virksomheder arbejder målrettet med at gøre services til en større del af deres forretning.
På dette morgenseminar møder du virksomheder, der arbejder med servitization i praksis. De deler deres erfaringer med at udvikle serviceforretningen, styrke kunderelationerne og skabe nye forretningsmuligheder. Du får indblik i både potentialet og de kommercielle, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer undervejs.
Du får også praktisk viden om servitization og inspiration til, hvordan din virksomhed kan komme videre. Business Kolding, Erhvervshus Sydjylland og IBA Erhvervsakademi præsenterer mulighederne for sparring, finansiering og kompetenceudvikling.
Du får
Inspiration og konkrete erfaringer fra virksomheder, der arbejder med servitization i praksis.
Idéer til, hvordan du kan udvikle dit aftermarket og skabe øget omsætning.
Praktisk viden om servicebaseret forretningsudvikling.
Indblik i, hvordan servitization kan styrke konkurrenceevne og bæredygtighed.
Overblik over mulighederne for sparring, finansiering og Danmarks eneste formelle efteruddannelse inden for servitization.
Mulighed for at drøfte din virksomheds potentiale og næste skridt med andre virksomheder.
Ankomst, kaffe og morgenbrød
Mulighed for netværk og en uformel snak med de øvrige deltagere.
Velkomst
Business Kolding byder velkommen og introducerer dagens tema og formål.
Hvad er servitization – og hvordan skaber det værdi?
v/ Andrew Hoff, IBA Erhvervsakademi
Andrew Hoff introducerer servitization og deler centrale erfaringer fra arbejdet med danske virksomheder. Fokus er på, hvordan virksomheder kan udvikle deres aftermarket og skabe større kundeværdi og nye forretningsmuligheder gennem services.
Virksomhedscase: Servitization i praksis – fra ny viden til nye forretningsmuligheder
v/ Troels Jessen Lassen, Service og Aftersales Manager, MacArtney Underwater Technology
Troels Jessen Lassen deler erfaringer og perspektiver fra sit arbejde i krydsfeltet mellem service, kunderelationer, teknisk ekspertise og forretningsudvikling.
Virksomhedscase: Hvordan gør man service til en stærkere forretning?
v/ Lars H. Jørgensen, Global Director, Bramidan Group
Lars H. Jørgensen deler erfaringer fra udvikling og ledelse af en international serviceorganisation. Han sætter fokus på servicens betydning for forretningen og de kommercielle og ledelsesmæssige beslutninger, der følger med udviklingen af en stærkere serviceforretning.
Workshop: Hvordan kunne servitization se ud hos dig
Med afsæt i dagens oplæg drøfter deltagerne i mindre grupper, hvor de største muligheder ligger i deres egen virksomhed.
Pause
Kaffe og netværk
Sådan kommer du videre med Business Kolding
v/ Arnthor Gunnarsson, Business Kolding
Hvordan kan Business Kolding understøtte din virksomheds udvikling gennem sparring, netværk og erhvervstilbud?
Rådgivning, udviklingsprogrammer og finansiering
v/ Mette Stahl, Erhvervshus Sydjylland
Mette Stahl præsenterer relevante rådgivnings- og udviklingsprogrammer samt finansieringsmuligheder, der kan understøtte virksomhedernes arbejde med servitization og servicebaseret forretningsudvikling.
Fra inspiration til kompetencer: Efteruddannelse i servitization
v/ Lars Jespersen, IBA Erhvervsakademi
Hvordan opbygger virksomheden de kompetencer, der skal til for at lykkes med servitization? Lars Jespersen præsenterer IBA Erhvervsakademis formelle efteruddannelse inden for servitization. Her kan virksomheder styrke medarbejdernes kompetencer og få den viden, de værktøjer og de metoder, der skal til for at udvikle deres aftermarket og omsætte nye idéer til konkrete forretningsresultater.
Workshop: Hvad er næste skridt for din virksomhed?
Med afsæt i dagens oplæg drøfter deltagerne i mindre grupper, hvordan de kan komme videre med servitization. Målet er, at hver deltager identificerer ét konkret næste skridt, som kan bringe virksomheden videre.
Fælles opsamling
Kort opsamling på deltagernes vigtigste indsigter og næste skridt.
Tak for i dag
Mulighed for dialog med oplægsholderne og de øvrige deltagere.