Kom med, når vi sætter spot på de udfordringer og muligheder, der fylder i virksomhedernes eksport - med særligt fokus på, hvordan data og AI kan styrke både salgs- og partnertilgangen.
På dette workshopforløb arbejder du med din egen virksomhed og får hjælp til at identificere, hvor AI og digitalisering kan skabe størst værdi – både for den grønne omstilling og for forretningen.
Sammen med eksperter fra Alexandra Instituttet kortlægger I værdikæder, processer og arbejdsgange for at identificere relevante muligheder for digitalisering og AI. Du går fra forløbet med konkrete idéer til initiativer, der kan understøtte både virksomhedens grønne omstilling og forretningsudvikling.
Hvad får du ud af at deltage?
Indsigt i, hvordan AI og digitalisering kan understøtte virksomhedens grønne omstilling
Overblik over, hvor AI kan skabe værdi i netop din virksomhed
Konkrete idéer til initiativer med både bæredygtige og økonomiske gevinster
Sparring med AI-specialister fra Alexandra Instituttet
Et beslutningsgrundlag for, hvor det giver mest mening at starte
Inspiration til, hvordan data og AI kan omsættes til konkrete forretningsmuligheder
Muligheder for yderligere hjælp til realisering, for idéer med særligt potentiale. Dette sker igennem midler fra Afkobling 2030.
Hvem er forløbet relevant for?
Forløbet er målrettet virksomheder, der ønsker at undersøge, hvordan AI og digitalisering kan understøtte deres grønne omstilling og samtidig styrke konkurrenceevnen.
Det er særligt relevant for virksomheder inden for industri, produktion, transport samt bygge- og anlægsbranchen.
For at sikre størst muligt udbytte af forløbet anbefaler vi, at der deltager mindst to personer fra hver virksomhed. Det giver de bedste forudsætninger for at arbejde med virksomhedens processer, identificere muligheder og efterfølgende omsætte indsigterne til handling i organisationen. Forløbet er derfor ikke målrettet enkeltmandsvirksomheder.
Sådan foregår det
Forløbet består af tre moduler:
Modul 1 – Online opstart
27. oktober 2026 kl. 09.00-09.45Modul 2 – Workshop i Pakhuset, Kolding
3. november 2026 kl. 09.00-12.30Modul 3 – Workshop i Pakhuset, Kolding
4. november 2026 kl. 09.00-12.30
På workshopdagene arbejder du aktivt med din egen virksomhedscase i tæt dialog med eksperterne. Du skal medbringe din egen computer og være indstillet på en mindre forberedelsesopgave.
Der er et begrænset antal pladser.
Om oplægsholderne
Forløbet gennemføres i samarbejde med Alexandra Instituttet, som er blandt Danmarks førende rådgivere inden for kunstig intelligens, digitalisering og teknologianvendelse. De hjælper virksomheder med at omsætte nye teknologiske muligheder til konkrete løsninger, der skaber værdi i praksis.
Om Afkobling 2030
Dette workshopforløb er en del af Afkobling 2030, hvilket betyder at deltagelse er gratis for målgruppens virksomheder. Afkobling 2030 arbejder for at styrke virksomhedernes grønne konkurrencekraft gennem nye teknologier, innovation og bæredygtige forretningsmuligheder.
Gennem dette forløb får virksomheder hjælp til at undersøge, hvordan data og kunstig intelligens kan bidrage til både grøn omstilling og øget effektivitet i virksomheden.