ESG Fundament: Praksisnært ESG-forløb efterår 2026

Deltag gratis i ESG Fundament – et kompetenceforløb som Business Kolding og Kolding Kommune står bag i samarbejde med Beierholm Bæredygtig.

Vi ved, at I har travlt. Og vi ved, at opgaven med at lave en ESG-rapport kan virke kompleks og uoverskuelig.

Derfor har vi lavet et kompetenceforløb over tre måneder, hvor vi får jer godt i gang med jeres ESG-arbejde.

Undervejs får I konkrete skabeloner, værktøjer, dataoverblik og individuel sparring. Målet er en færdig ESG-rapport, som I kan bruge direkte over for bank, kunder og myndigheder.

Samtidig får I øje på, hvor og hvordan ESG-arbejdet kan spare jer tid, ressourcer og penge – fx gennem effektivisering, bedre risikostyring og smartere udnyttelse af energi og materialer.

Undgå greenwashing
Forløbet hjælper jer også med at sætte ord, data og retning på det arbejde, I allerede gør – så I kan kommunikere det tydeligt uden greenwashing og bruge det aktivt i jeres markedsføring og rekruttering.

Bliv en del af netværket
Når I deltager i ESG Fundament, får I adgang til et fagligt netværk, hvor I deler erfaringer, finder nye samarbejdspartnere og kan stå stærkere sammen i lokale projekter, udbud og innovationssamarbejder.

23/9 kl. 8:30 - 15:30

ESG Strategidag

7/10 kl. 08:30-15:30

ESG og Klimadata

20/10 kl. 08:30-10:30 (online)

ESG-Rapportering og dataindsamling

5/11 kl. 08:30-12:00

ESG Kommunikation og implementering

Ansøgning

Ønsker du at høre mere? 
Vi har lavet et webinar, hvor du kan høre mere om ESG forløbet, og der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål om forløbet.