Netværk for detailbutikker i Kolding Kommune. Driver du en detailbutik eller restauration i Kolding kommune, inviteres du til at blive en del af det nyetablerede GRATIS netværk - Detailværket, som tilbyder spændende arrangementer, oplæg og netværksmøder med fokus på udvikling af din butik og dine kompetencer.
Arrangementerne har forskellige temaer, og det er derfor muligt at til- og fravælge de møder og arrangementer, som passer til din virksomhed, ligesom det er muligt at sende forskellige medarbejdere afsted afhængigt af temaet.
Detailværket giver dig bl.a.
- Indsigt i detailudvikling - både lokalt og generelt
- Viden, tips og tricks til at udvikle DIN butik
- Udvikling af kompetencer - både i den fysiske butik og via online handel
- Relationer og værdiskabende samarbejde mellem butikkerne
Hvem kan deltage?
Alle virksomheder, uanset størrelse, i Kolding kommune, som driver en detailbutik eller café/restauration. Netværket er ikke for virksomheder, som arbejder med salg, services mv. målrettet detailvirksomheder.
Hvad er formatet?
Detailværket er et gratis netværk for alle detailbutikker i
Kolding Kommune. Netværket har ca. 4 årlige møder, og møderne har til formål at inspirere den enkelte butik i forhold til at øge salget, kundeforståelsen og kundeoplevelsen.
Vi mødes primært morgen før åbningstid eller om aftenen.