Peter Wendorff Olsen, som i dag står i spidsen for familievirksomheden Salfarm i Kolding, indrømmer gerne, at han selv og familien var flaskehalsen for vækst. Men familieværdierne lever i bedste velgående og er blevet et stort aktiv for selskabet, selv om den primære ejer i dag er en kapitalfond.
I dag har Salfarm hovedsæde i Kolding, datterselskaber i Sverige, Norge og Finland – og en kapitalfond i ryggen – og samlet set beskæftiger virksomheden tæt ved 50 ansatte.
For Peter Wendorff Olsen, der sammen med søsteren Mette Nørgaard overtog virksomheden i 2008 fra sin far, har rejsen handlet om at bygge videre på farens købmandsånd, men med en mere professionel struktur, som kunne rykke familievirksomheden op i en ny liga.