I onsdags blev den samlede liste af Årets Gazeller offentliggjort af Børsen. 3011 Gazeller er det blevet til – mod 2781 Gazeller i 2023. Et tal der er støt stigende, i 2022 var det 2651.
Også i Kolding er antallet af Gazeller vokset flot. I år har 57 virksomheder modtaget prisen, mod 47 sidste år og 38 i 2022.
Vi ønsker jer alle tillykke med Gazellekåringen. I skaber vækst og arbejdspladser til gavn for hele kommunen, og det kan I – og jeres medarbejdere – godt være stolte af.