Det er den tid på året. Den tid hvor Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri spørger virksomhederne inden for de brancher, som de repræsenterer, hvordan de bedømmer den lokale erhvervsvenlighed.
Det er 15. år i træk, at undersøgelsen gennemføres og de samlede resultater offentliggøres først til efteråret, hvis det går som det plejer. Jeg håber, at så mange virksomheder som muligt deltager i undersøgelsen, så vi får et repræsentativt resultat.
Kolding Kommunes placering på ranglisten over kommunernes erhvervsvenlighed, ifølge DI, er en blanding af statistiske data og virksomhedernes vurderinger i spørgeskemaet. Jeg synes der er en række tiltag, som det er værd at have i baghovedet, når man giver sin vurdering af kommunens erhvervsvenlighed.
Læs mere og se Koldings tidligere placering ↗
|
|
|
Hvornår har du sidst været en tur ned gennem Låsbygade? En gang var området mest kendt for sine mange værtshuse, men de er fortid. Går man en tur, ned gennem det der kaldes Latinerkvarteret, bliver man mødt af en lang række spændende butikker. Og så har området et fantastisk naboskab, hvor virksomheder, grundejerforening, udlejere og borgere samarbejder om at få tingene til at ske.
Læs mere ↗
|
Den 3. oktober 2024 bliver der holdt et brag af en fest i Forum Kolding. En fest der har til formål at hylde alle de elever, der har afsluttet en erhvervsuddannelse i 2024 – og de virksomheder der har haft dem ansat som lærlinge, elever og svende. Det bliver en aften med underholdning og uddeling af forskellige legater. Arbejdsgruppen bag, søger nu sponsorer, der vil være med til at skabe et brag af en fest.
Læs mere ↗
|
|
Business Kolding og Danske Bank inviterer til morgenmøde med fokus på det økonomiske klima. Her vil Las Olsen fra Danske Bank give perspektiv på den nationale og globale økonomi samt udsigterne for erhvervslivet.
Læs mere og tilmeld dig her ↗
|
|
|
|