Stillingen er besat!

16. november 2021

OPDATERING - stillingen er besat, men vi takker for de mange gode ansøgninger og spændende CV'er!

Kan du sikre, at Business Kolding sætter et solidt fodaftryk på de sociale medier? At vores budskaber når ud til vores primære målgrupper – virksomheder og iværksættere i Kolding Kommune? Og vil du være med til, at markedsføre og afvikle arrangementer, som hele Kolding Kommunes erhvervsliv vil tale om?

Så er du måske vores nye kollega?

Den ideelle kandidat har erfaring med online markedsføring, sociale medier, content produktion, og har lyst til at arbejde med både små og store events.
 

Opgaver
Som marketingmedarbejder skal du skabe synlighed omkring alle Business Koldings aktiviteter, services, events og tilbud, og sikre at vores budskaber hele tiden når ud til vores primære målgruppe, iværksætterne og virksomhederne i Kolding Kommune – både dem, som kender os og dem, som endnu ikke gør.

Du skal formidle vores services med spændende, vedkommende content og professionelle, iøjnefaldende kampagner på alle relevante platforme og kanaler, og løbende justere og optimere vores markedsføringsindsats pba. data, målgruppeanalyser og informationer.

Du bliver en del af udvikling, planlægning og professionel afvikling af vores 4 store årlige events med op til 1000 deltagere. Sammen med dygtige, erfarne kollegaer og samarbejdspartnere skal du være med til at skabe og udvikle spændende arrangementer og unikke netværksmuligheder, som samler virksomhederne i Kolding Kommune.

Om dig
Som person, kan du inddrage og motivere kollegaer og samarbejdspartnere i dit arbejde; du er opsøgende, ambitiøs, idérig og vedholdende, så du i samarbejde med kollegaerne kan sætte retning for og sikre den røde tråd i vores markedsføring og vores events.

Vi søger en kollega, som kan løse opgaverne selvstændigt og struktureret, men som har en stærk team-ånd og som gerne giver en hånd med, når kollegaerne har brug for hjælp til stort og småt.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Online markedsføring og drift af vores sociale medier
  • Udvikling og produktion af digitalt content, som kan bruges på tværs af platforme
  • Support og koordination på store events og små arrangementer
  • Support til kollegaer ifm. markedsføring, afvikling af arrangementer mm.
  • Ad hoc opgaver, også praktiske

Kompetencer:

  • Professionel erfaring med markedsføring via sociale medier
  • Gerne erfaring med online annoncering, segmentering, SEO mm.
  • Kendskab til Adobe-programmerne Photoshop, InDesign og Illustrator
  • Blik for det grafiske og visuelt fængende, og gerne erfaring med foto og video
  • God til, at samarbejde, dele viden og arbejde med mange deadlines

Business Kolding
Business Kolding kender, hjælper og samler virksomhederne i Kolding Kommune. Vi er en organisation med 16 medarbejdere, som holder til i et spændende storrumskontor i Pakhuset på Kolding Havn. Du bliver en del af Sekretariatet, hvor du får en travl og alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, korte deadlines og mange interessenter, som skal tilgodeses.

Organisationen er præget af stor motivation for at gøre en forskel for andre, i samarbejde med vores mange interessenter, herunder virksomheder, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst Kolding Kommune.

Jobbet giver gode muligheder for personlig udvikling og plads til, at du kan sætte dit præg på opgaverne, samtidig med at du gør en reel forskel for iværksættere og virksomheder i Kolding Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra din faglige baggrund og kvalifikationer.