Hvert år kåres en person som Årets Koldingborger. Denne ærestitel tildeles en gang om året til en person, der har Kolding DNA i blodet. Til en som er stolt af byen, og som er med til at profilere Kolding eller Kolding Kommune uden for kommunegrænsen. Du kan være med til at indstille kandidater.

9. oktober 2020

Vi leder efter ham/hende, der har gjort noget for Kolding, enten internt i kommunen, eller eksternt ved at have sat Kolding på landkortet.

Der er to kriterier, som SKAL være opfyldt, for at personen kan komme i betragtning:

  • Borgeren skal have gjort en særlig indsats for byen og Kommunen
  • Borgeren gør Kolding kendt ud over by- og kommunegrænsen

Lever din kandidat op til kravene, så send os en indstilling senest den 16. november 2020. Husk at vi skal bruge argumenterne for, hvorfor og hvordan personen har profileret Kolding Kommune.

Sidste år blev prisen tildelt cykelrytter Kasper Asgreen, som i 2019 fik sit store gennembrud på den internationale cykelscene, og blev dermed en af Danmarks mest omtalte cykelryttere.

Årets Koldingborger kåres af en jury pba. ovenstående kriterier, og afsløres ved Business Koldings Nytårskur den 8. januar 2021.