Kolding tager kvantespring op af listen, der måler erhvervsvenlighed

Dansk Byggeri har netop offentliggjort sin årlige rapport, hvor landets kommuner bliver bedømt på erhvervsvenlighed. Kolding tager et ryk fra plads nr. 64 til nr. 18.

”Det er en glædelig fremgang. Vi arbejder meget åbent med erhvervslivet, og vi har en god dialog om, hvad der er brug for. I det seneste år er der især sket store forbedringer indenfor sagsbehandlingen på byggesager, så det er helt klart det, der slår igennem nu”, siger Adm. Direktør Tommy Langhoff fra Business Kolding.

Erhvervsvenligheden bliver bedømt ud fra forskellige parametre som, affaldshåndtering, byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udbudspolitik og udviklingen i antal virksomheder.

Kolding er ikke den eneste kommune i Trekantområdet, der gør det godt. Vejen topper således listen, mens Billund er rykket op på andenpladsen. Middelfart indtager en fjerdeplads blandt landets kommuner.

 

 

 

 

Seneste nyheder

Business Koldings ESG-netværk er et ambitiøst netværk inden for grøn omstilling. I går var ti af Koldings største virksomheder samlet til det første arrangement, der blev afholdt på Birkemose Golfklub.

I går mødtes Repræsentantskabet i Foreningen Business Kolding, Kolding Kommune og en række lokale virksomheder til en snak om bosætning, og om hvordan erhvervslivet kan være med til at Kolding til en endnu mere attraktiv bosætningskommune.

Hver dag har Business Koldings forretningsudviklere og erhvervskonsulenter en lang række møder med virksomheder – lige fra iværksætteren i den spæde start til de større industrivirksomheder. Formålet med de mange møder er at skabe vækst, udvikling og stolthed i Kolding kommunes erhvervsliv.