Design Week Kolding udstiller ideer til byens rum

Fra mandag i efterårsferien vil der på akseltorv foran rådhuset være mulighed for, at se nogle af de indsendte projekter til den urbane designkonkurrence form:By.

Det er Kolding Kommune og Design Week Kolding, der præsenterer projekterne.
- Vi vil rigtig gerne gøre opmærksom på nogle de kreative ideer, vi har fået indsendt til form:By konkurrencen, og derfor giver vi alle der har lyst, muligheden for at komme ned og se 12 af de indsendte eksempler på spændende designinstallationer, der muligvis kan være i vente i Kolding, siger Peter O. Andersen, projektleder på Design Week Kolding 2017.

Design Week Kolding har i alt modtaget 75 projekter til konkurrencen. En af projekterne kommer fra Troels Skov-Carlsen, som er arkitektuddannet fra Københavns Arkitektskole.

- Jeg blev opmærksom på projektet gennem mine forældre, som bor i Kolding. Jeg bor selv i København, men jeg er vokset op i Kolding, og jeg ville derfor rigtig gerne være med til at støtte op om det her projekt, som er et rigtig godt initiativ, siger Troels Skov-Carlsen, arkitektuddannet fra Københavns arkitektskole.

Troels har sammen med sin kæreste Marie lagt meget tid og arbejde i konkurrencen, og de har derfor indsendt tre forslag til form:By konkurrencen.

- Vi har lavet et forslag til hver af de tre steder, der er tilkoblet konkurrencen, fordi vi gerne vil skabe noget sammenhæng på tværs af Kolding. Derudover har vi flere gange været nede og tage billeder af stederne for at kunne optegne vores ideer med de præcise mål, fortæller Troels skov-Carlsen.

Om Troels og Marie går videre med deres ambitiøse projekt, bliver afgjort i uge 44 hvor en jury vælger 15 projekter, som går videre i konkurrencen, og derved muligheden for at få lov til at blive realiseret og udstillet til Design Week i uge 22 2017. Det er Koldings borgere der i juni måned 2017 bestemmer hvem der løber med form:By prisen 2017 og 50.000 kr.

For yderligere information kontakt venligst Peter Ole Andersen på tlf. 79797710 eller mail peand@kolding.dk

 

Seneste nyheder

En sen eftermiddag i efteråret 2020 sad tre drenge på IBC og snakkede om mulighederne for en skoleopgave, da de så skolens rengøringspersonale gøre rent og spritte af. Det var her ideen til virksomheden Safesprayer blev født.

Tilbage i 2016 gik Nicolai Justesen Uhd ned med stress under sit studie på Aalborg Universitet, hvor han læste en bachelor i erhvervsjura. Han flyttede hjem til Kolding, gik sygemeldt, og fik konstateret diagnosen Aspergers. Men idag er Nicolai fastansat hos Business Kolding.

Vil du hylde en lille eller mellemstor virksomhed, der med ansættelsen af en akademiker har skabt resultater? Undersøgelser har vist, at når mindre virksomheder ansætter en akademiker, skaber det flere arbejdspladser til virksomheden, mere vækst og større chance for, at firmaet overlever.