Cand.merc.aud. uddannelserne samles i Kolding

SDU´s revisoruddannelse cand.merc.aud samles fra september 2018 på SDU Kolding. Herved styrker SDU uddannelsens studiemiljø og øger muligheden for at gennemføre aktiverende undervisning. Studiepladserne, der før blev udbudt i Odense udbydes nu i Kolding.

Yderligere så kommer der en erhvervskandidat til Kolding på samme uddannelse. Den erstatter deltidsordningen.

Prodekan for Uddannelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet SDU, udtaler:

”Vi har samlet uddannelsen til ét udbudssted primært for at kunne styrke studiemiljøet på uddannelsen, idet vi ved, at et godt studiemiljø er fremmende for en aktiv læring. Endvidere har vi ved at samle uddannelsen på et sted bedre mulighed for fremadrettet at kunne udvikle indholdet af uddannelsen, så den til stadighed lever op til de faglige krav, der stilles, og ikke mindst løbende kan indfri de forventninger, som virksomhederne, herunder revisionsvirksomhederne, har til de færdige kandidaters kompetencer.”

Borgmester Jørn Pedersen udtaler:

Opbygningen af et attraktivt og erhvervsrettet uddannelsesmiljø er helt centralt for Koldings udvikling. Derfor er det en stor glæde, at SDU satser på Kolding, senest med samlingen af universitetets revisoruddannelse i byen. Det er en kæmpe gevinst for erhvervslivet.

Statsaut. Revisor, Henrik Larsen, Beierholm udtaler, ” flytningen til SDU Kolding er super godt for de studerende, for Kolding og for vores branche”.

 

Seneste nyheder

Pædagog fik nok

Martin Niemann er uddannet pædagog og har arbejdet i vuggestue de sidste 10 år. Hver vinter var han og kollegerne frustrerede over vanter, der ikke passede på børnenes hænder – og som de hev af. Så han satte sig for at redesigne vanter ud fra børnenes motoriske niveau.

I pinsen åbner ”Vi Bygger Kolding” en fælles byggeudstilling, hvor seks byggefirmaer hver har opført et udstillingshus i Vonsild. Lasse Larsen Huse fra Kolding er et af de seks firmaer der er repræsenteret.