Vil du, sammen med andre studerende og nyslåede dimittender, være med til at løse en af bolig- og livsstilsbranchens både spændende og påtrængende bæredygtighedsudfordringer?

SPIN IN SHORT SPRINT.
• Varighed: 4 dage
• Fra mandag, den 28. september til og med torsdag, den 1. oktober 2020
• Arbejdet foregår på virksomheden
• Kick-off på udfordring første dag og præsentation af løsningsforslaget sidste dag for virksomheden og interessenter

Det får du ud af at være med:
• Deltagelse i et tværfagligt team, hvor du med dine kompetencer bidrager til et konkret løsningsforslag til virksomheden
• Indsigt i konkrete bæredygtighedsudfordringer og mulige løsninger
• Erfaring fra tværfagligt samarbejde og hvordan dine kompetencer kommer i spil
• Netværk og kendskab til en spændende virksomhed og dens forretningsprocesser
• En pind til dit CV, en udtalelse fra virksomheden og et projekt til din port folio
• Et Spin-In Diplom fra partnerskabet fra Lifestyle & Design Cluster, virksomheden og de 4 uddannelsesinstitutioner
• Mulighed for at præsentere dit Spin-In ved et Lifestyle og Design Partnermøde, hvor et stort antal virksomheder deltager.

 Vil du være med, så send os
• Et ganske kort notat, hvor du fortæller om din motivation og din faglige baggrund
• Hvilket SPIN IN format, der passer dig bedst (4 koncentrerede dage eller et delvist online forløb over 6 uger)
• Hvilke 10 virksomheder/udfordringer, der er øverst på din ønskeliste
• Dit CV og dine kontaktoplysninger

Vi modtager ansøgninger hen over sommeren, og pladserne fordeles efter "først-til-mølle-princippet", dog senest 31/8.
Vi sender dig information om dit team og din virksomhed samt praktisk information senest den 7. september

Deltagende virksomheder
Foreløbig har vi tilsagn fra følgende virksomheder: Coster i København, By Green Cotton i Ikast, LiiteGuard i Aarhus, Pilgrim i København og Skanderborg, Gardin Lis i Randers, Wehlers Møbler i København, PP Møbler i Allerød, Horn Bordplader i Aulum, Innosense i Silkeborg og minimum i Århus.
Der kommer hele tiden nye virksomheder til, så hold øje med hjemmesiden: https://ldcluster.com/portfolio-item/spin-in/ og læs om den enkelte virksomheds udfordring, som du kan komme til at arbejde med.

Hvis du er dagpengeberettiget 
Jobcentrene ser umiddelbart meget positivt på deltagelse i SPIN IN, men du opfordres til både at kontakte din A-kasse og din rådgiver i jobcentret – og af den vej få endeligt grønt lys.

28. september 2020 09:00 -
01. oktober 2020 16:00
Den valgte virksomhed
Din SPIN IN virksomhed lægger hus til, betaler for teamets rejser, forplejning og evt. ophold.
Marianne Huang
mph@cc.au.dk